Til Motocross
Til forside

Danmark klar til FIM Sidecarcross of Nations i Frankrig

Foto: FIM

I weekenden den 26.-27. september er Danmark med, når FIM Sidecarcross of Nations køres på den traditionsrige bane i Dardon-Gueugnon i Frankrig. Ni nationer er tilmeldt årets holdkonkurrence, hvor landene kæmper om det samlede resultat på tværs af tre sidecar-par.

Det danske landshold består af tre stærke mandskaber:

  • Jakob Jensen & Jan Petersen
  • Andreas Thunø & Oliver Hemmingsen
  • Stephan Jørgensen & Mikkel Mødekjær

Med holdet til Frankrig er også team manager Henrik Olsen, som skal stå i spidsen for det danske hold gennem weekenden.

FIM Sidecarcross of Nations afvikles sammen med FIM Quadcross of Nations, og arrangørerne lægger op til en stor motorsportsweekend med to dages aktiviteter.

Der forventes masser af tilskuere og en god stemning omkring banen, når de forskellige nationer kæmper for deres land i en af årets store internationale holdkonkurrencer.

Danmarks Motor Union ønsker Jakob, Jan, Andreas, Oliver, Stephan, Mikkel og Henrik held og lykke i Frankrig!