Til Speedway
Til forside

Danmark lander endnu en førsteplads i Herxheim

Tekst: Jacqueline Seidlitz
Oversat: Sören Steno
Fotos: LS-Photo (Lars Schröer)

Hjemmeholdet fra Tyskland samt teams fra Danmark, Sverige, og Tjekkiet deltog i matchen.

For 2 uger siden sejrede Danmark i bayerske Pocking. Det gentog sig i Herxheim og endda med en betydelig forspring i point ned til svenskernes andenplads.

På den kun 283 meter lange bane, som ligger inden i langbanen, gav det et veritabelt hedeslag ved højsommer temperaturer på 28 grader og absolut ingen vind. Det belastede naturligvis kørerne med den hedebølge.

Med Rune Thorst, Kevin Juhl Pedersen, Nicolai Heiselberg og Nicklas Aagaard var det et forholdsvis ungt team, der stillede til start.

De unge fyre faldt hurtig ind i løbet og tabte kun et enkelt point i den første runde. De gik videre på samme måde i de andre runder.

På intet tidspunkt i løbet var danskernes føring under pres. Inden den sidste runde lå de i front med 11 point og Nicklas Aagaard kørte sejren hjem for holdet i heat 17, som sendte de skandinaviske naboer Sverige ned på andenpladsen.

Hjemmeholdet fra Tyskland med kun 26 point var slået og opnåede en tredjeplads.

Danmark fik 12 heatsejre af i alt 20 mulige. Alle kørerne kæmpede bravt for hvert enkelt point. Og var man kommet bagud i starten, så gik jagten og man hentede de vigtige point.

Igen var der et fornemt samarbejde mellem kørerne. Man gennemgik det bedste set-up efter træningen og hjalp hinanden med at komme ind på banen, der lå langt fra ryttergaarden.

Der var 1200 tilskuere til løbet, som virkelig fik en god 4-lande-landskamp at se.

Efter landskampen blev danskerne igen inviteret til matchen i 2026.

Resultat:

1. Danmark 50 point.
( Rune Thorst 14, Kevin Juhl Pedersen 13, Nicolai Heiselberg 13, Nicklas Aagaard 10)
2. Sverige 39 point.
(Jonathan Grahn 12, Noel Wahlqvist 11, Anton Karlsson 8, Emil Milberg 8)
3. Tyskland 26 point
(Martin Smolinski 10, Patrick Hyjek 8, Daniel Spiller 4, Celina Liebmann 4)
4. Tjekkiet 5 point
(Bruno Belan 2, Patrizia Ehrhardt 2, Radek Bambuch 1, Adam Nejezchleba 0)