Til Speedway
Til forside

Dansk deltagelse i SGP-kval lørdag

Arkivfoto: Lars Schröer

Lørdag køres de sidste af årets SGP-kvalifikationsrunder, hvor flere danskere jagter en plads videre mod Speedway Grand Prix-serien. De fem bedste kørere fra hver afdeling går videre til den afgørende Challenge-runde.

Michael Jepsen Jensen kommer til kvalifikationen med masser af selvtillid efter stærke præstationer det seneste år, hvor han blandt andet har markeret sig flot på både nationalt og internationalt niveau. Den nuværende Grand Prix-kører jagter endnu et år i den absolutte verdenselite og bliver uden tvivl en af de danskere, der skal holdes ekstra øje med.

Frederik Jakobsen og Jonas Knudsen skal ligeledes i aktion lørdag, blot i Glasgow. Jakobsen har gennem flere sæsoner vist et højt topniveau, og skal nu forsøge at omsætte det til en plads i SGP-serien. I Glasgow bliver der ligeledes spænding omkring Jonas Knudsen, som med sin 3. plads ved DM i 2025 kørte sig til pladsen i SGP-kvalen.

Den sidste og afgørende Challenge-runde køres i italienske Terenzano d. 25. juli.