Dansk duo klar til 250cc EM for par i Gdansk
Torsdag den 3. september gælder det 250cc EM for par, når Storm Thomsen og Niklas Bager repræsenterer Danmark i polske Gdansk.
De to unge danskere skal sammen prøve kræfter med Europas bedste 250cc-kørere, når der skal kæmpes om årets EM-medaljer. Med sig har de landstræner Erik Gundersen, der står i spidsen for det danske hold.
Danmark har gode minder fra mesterskabet. I 2025 leverede det danske hold en flot indsats og sikrede sig EM-sølv.
Nu venter en ny udgave af mesterskabet, hvor Storm Thomsen og Niklas Bager skal forsøge at levere en god dansk præstation og samtidig samle værdifuld international erfaring.
Vi ønsker Storm, Niklas og Erik held og lykke i Gdansk!



