Til Motocross
Til forside

Danskerne i aktion ved MX-VM i Tyskland

Foto: MXGP

Det var en blandet omgang for de danske motocross-kørere, der deltog ved MXGP i Tyskland i weekenden.

Mads Fredsøe viste overbevisende fart i MX2-klassen, hvor han deltog i stedet for 250cc EM-serien, som havde pause i weekenden. Mads var godt med i top-15 i begge heat og kunne slutte som samlet nummer 15 på dagen.

Magnus Smith manglede lige det sidste og kom desværre fra afdelingen uden point på en plads som samlet nummer 26.

De danske motocross-kvinder var også i aktion ved den tredje WMX-afdeling, hvor Malou Jakobsen havde en rigtig god første dag, men et styrt på andendagen. Det betød en plads som nummer 11 ved afdelingen med tilhørende vigtige point til den samlede stilling, hvor hun også ligger som nummer 11.

Laura Raunkjær blev samlet nummer 22 til afdelingen, mens Barbara Aagaard kom på 27. pladsen.

Ved EM i 125-klassen deltog Bertram Thorius og Storm Maymann, som kæmpede ihærdigt for at få point med fra den tyske afdeling. Dette lykkedes også, hvor Bertram endte på den samlede 22. plads, mens Storm endte på den samlede 24. plads.