Til forside

De nominerede til Årets Frivillig 2024

Frivillige og deres indsats er en uundværlig del af DMU, og de frivillige i både klubberne såvel som hele organisationen betyder alt for sporten.

På DMU’s Repræsentantskabsmøde uddeles derfor hvert år prisen som Åres Frivillig blandt dem, der har ydet en ekstra stor frivillig indsats. De nominerede er indstillet af klubberne og fortjener et ekstra stort tak for deres indsats i motorsporten.

Du kan læse de indsendte nomineringer fra DMU’s klubber nedenfor, som en jury vil gå i gennem for at finde den person, der i år løber med titlen som Årets Frivillig.

Kira Jensen

Kira er klubbens blæksprutte/MOR, hun er der altid for medlemmerne, hvis de har spørgsmål om medlemskaber, licenser, reglement eller andet.

Kender hun ikke svaret finder hun hurtigt ud af det og der er også mange andre klubber som også kontakter hende fordi de

ved at de skal nok få svar.

Kira står for alle løb og det klapper bare til kryds og UG, og hun elsker at lave løb for 50cc ungerne, især for nybegyndere i speedway og der kommer de fra hele Danmark for at deltage.

Kira har siddet som kasserer i de sidste 8 år, der har været meget oprydning i klubben, men den handske har hun glædeligt taget på, så sammen har hun og undertegnet fået vendt rigtig mange ting fra negativt til positivt.

Det har nu i det lange løb givet pote, at der nu er familie venlige omgivelser, børn som køre for Holstebro, andre klubber som ser op til de løb som vi nu køre.

I år var første gang i hele speedway historiens era at man kørte long track i Danmark på 50cc, hun vil ikke sættes i bås og går gerne den ekstra mil for alt står perfekt og andre klubber ser godt til hvad kan hun finde på næste gang.

Hun køre også gerne grundkursus for nye frivillige igennem for at få så mange nye mennesker på banen rundt omkring. Kira hjælper også gerne i andre klubber hvis de mangler en ekstra hånd Ingen tvivl om at man ikke kan sige Holstebro speedway klub uden at sige Kira.

Mads Kølbæk

Vi mener Mads Kølbæk er den rette som årets frivillig i DMU Speedway. Mads har selv været speedway kører i rigtig mange år. Efter han stoppede som kører har han holdt fast i sporten.

Mads blev bestyrelsesmedlem af moderklubben EMS hvor han har lagt et stor stykke arbejde samt været holdleder for 1. div. 500 cc. Mads bliver også formand for EMS moderklubben og her er ingen opgaver for store eller små. Mads kommer også med i Eliten og er en stor kraft i Eliten for EMS.

Det er ingen hemmelighed at EMS eliten har været inde i en lang periode med store problemer økonomisk og udfordringer med vores Direktør der har været tilknyttet eliten.

To gange har det været så slem for eliten i EMS at det har været tæt på nedlukning men hver gang har Mads trådt til og virkelig arbejdet sammen med de to bestyrelser  i eliten og moderklubben for at holde EMS eliten over vande. Mads har haft drivkraften til at holde sammen og kæmpe med de mange udfordringer. Mads har gået først og været den lim der har holdt sammen på EMS.

Mads har en ro over sig og ser altid på udfordringer med positive øjne, han er en stille og rolig mand, kommer med nye ideer til udvikling og i dag er Mads en meget vellidt Direktør i EMS elite men også rundt om de andre klubber i Danmark.

Mads er kendt for hans altid glade smil, omsorg og positive tilgang til alle og alt på hans vej.

Rene Mathiasen 

René er en ildsjæl af en anden verden og har været formand i Møldrup Motor Klub siden 2019, men har været en aktiv del af klubarbejdet længe før hans formandskab.

Han arbejder utrættelig i en lille klub, hvor de frivillige hænder absolut ikke hænger på træerne og med mere end 1500 frivillighedstimer i 2024, går han altid et skridt længere. Ikke for sig selv, men fordi han elsker at give uforglemmelige oplevelser til både egne kørere og gæster. René “tager den ofte selv” og mens andre har været skeptiske har René vist vejen med sin store passion for klubben og sporten.

Han er uddannet stævneleder og står i spidsen for flere løb i Møldrup årligt, som er med til at sikre klubben økonomisk.

Rene´s opgaver består både i at deltage i repræsentantskabsmøder, kommunikere med diverse aktører og samarbejdspartnere i klubben, men også at jævne bane, slå græs og grille pølser til klubmesterskabet.

Derudover også at kommunikere med omkringliggende klubber ang. samarbejde for at sikre kørere i hele landsdelen endnu bedre træningsforhold. Kort sagt er der ikke mange opgaver som Rene ikke hjælper til med i klubben.

Trods de mange opgaver og ansvarsområder møder man altid Rene med et smil på læben og overskud til at hjælpe. Både etablerede kørere i klubben, men også mulige nye kørere bliver taget rigtig godt imod i Møldrup og hjulet godt på vej. Denne klubånd skyldes i stor grad Rene´s engagement.

Som person er han en stille og rolig fyr med et herlig lun gemyt, der sikrer at alle føler sig velkomne og har lyst til at komme igen.

Jeg håber at vi, med denne indstilling, kan vise hvor stor en rolle Rene spiller i MMK for at sikre at hjulene kan kører rundt.

Peter Boysen

Det er med stor glæde og ydmyghed, at vi fra klubbens side ønsker at indstille Peter Boysen til prisen som “Årets Frivillig” under DMU. Peter er et

forbillede inden for frivillighed, og hans utrættelige indsats for vores speedwayklub gør ham til en uvurderlig del af klubbens daglige liv og udvikling.

Peter har ikke været en del af speedwaymiljøet i mange år, men hans engagement, dedikation og handlekraft får

det til at føles, som om han altid har været en fast del af vores klub. Han stiller op til alle typer opgaver – store som små – og gør det med en positiv attitude og en arbejdsmoral, der inspirerer alle omkring ham.

Uanset om der er tale om banepleje, ilægning af nye materialer i banen, reparation af maskiner, opsætning af nyt materiel, forbedringer af bygninger eller andre praktiske opgaver, er Peter altid den første til at melde sig. Hans evne til at tage ansvar og finde løsninger gør ham til en af de mest pålidelige personer i klubben. Der er aldrig nogen opgave, som er for besværlig eller for krævende for Peter. Han tager det hele med oprejst pande og sørger for, at opgaverne bliver udført med høj kvalitet og inden for den nødvendige tidsramme.

Peter er også kendt for sin opbakning til klubbens medlemmer – især børnene. En af Peters helt store styrker er hans evne til at møde børnene i øjenhøjde og skabe en tryg oplevelse for dem. Han sørger altid for, at træning og løb foregår på børnenes præmisser, hvor glæden ved sporten og fællesskabet er i centrum. Dette er en vigtig kontrast til de mange store krav, der ofte stilles fra forældre i sporten. Peter formår at navigere i disse forventninger med en ro og et fokus, der altid sætter børnenes trivsel og udvikling først.

Hvis børnene står over for praktiske udfordringer – uanset om det handler om deres udstyr eller andre problemer – er Peter altid klar til at hjælpe. Hans rolige væsen og store tålmodighed gør ham til en vigtig rollemodel, og han er altid den første til at give en hjælpende hånd eller et opmuntrende ord. Hans indsats skaber en atmosfære, hvor børnene føler sig værdsatte og motiverede til at fortsætte deres engagement i sporten.

En af Peters andre store styrker er hans evne til at tænke nyt og byde ind med kreative ideer til forbedringer i klubben. Han bakker altid op om nye tiltag og projekter, og han er aldrig bange for at komme med forslag til, hvordan tingene kan gøres bedre. Hans konstruktive input og evne til at se tingene fra flere vinkler gør ham til en værdifuld sparringspartner, både for klubbens bestyrelse og medlemmer. Samtidig leverer han altid sine holdninger og ideer på en respektfuld og ordentlig måde, hvilket skaber en sund og produktiv dialog i klubben.

Peter er ikke bare en frivillig – han er en kulturbærer. Han arbejder aktivt for at sikre, at klubbens værdier, kultur og sammenhold forbliver intakte. Hvis der opstår udfordringer eller konflikter, er han heller ikke bange for at tage ansvar og gå forrest i at skabe afklaring og finde løsninger. Han er en ægte teamplayer, der altid sætter klubbens bedste i centrum.

For os i klubben er Peter Boysen et levende bevis på, hvad det vil sige at være en dedikeret frivillig. Hans store hjerte for sporten, hans engagement og hans uundværlige hjælp gør ham til en af de mest værdsatte personer i vores klub.

Vi mener, at Peter med sin ekstraordinære indsats gennem de seneste år fortjener anerkendelse på højeste niveau. At kunne nominere ham til prisen som “Årets Frivillig” er ikke kun en hyldest til hans arbejde, men også en hyldest til de værdier og den ånd, han repræsenterer i vores klub og i speedwaysporten generelt.

Vi håber inderligt, at DMU vil tage denne indstilling i betragtning og anerkende Peter Boysen for hans enestående indsats og engagement.

Jane Øvig

Fjelsted speedway Klub vil gerne sammen med Holstebro speedway klub indstille Jane Øvig til årets frivillig.

Hun er en arbejdshest med kæmpe gåpåmod og en utrættelig vilje til at få tingene til at lykkedes.

Jane har så mange kasketter på, at selv CL Seifert er misundelige.

Hun er Holdleder, bestyrelsesmedlem, blæksprutte, dommer, stævneleder og mange andre ting i 2 klubber.

Rune Skovrup Christensen

Glumsø Speedway Klub gerne indstille Rune Skovrup Christensen til årets frivillige, på baggrund af hans utrættelige arbejde med at promovere speedway på de sociale medier, hans hjælp i klubben.

Han er altid med til afvikling af løb, hvor han hjælpe før og efter matchen, samt speaker tilskuerne trygt igennem løbende, både i Glumsø og i Slangerup til deres liga matcher.

Casper Alstoft

Vi i BSMK, vil gerne indstille Casper Alstoft til Årets Frivillige, for hans enestående indsats som formand for Ballerup Skovlunde Motocross Klub

Casper har gennem en del år arbejdet utrætteligt for at sikre, at klubben fungerer optimalt og for at alle medlemmer føler sig velkomne og inkluderede.

Han er med sin pålidelighed og sit store engagement i motocrosssporten og med sit positive væsen en kæmpe stor drivkraft

for klubben.

Casper har med sin ledelse sikret, at BSMK altid har været en velfungerende klub med et stærkt fokus på fællesskab og sammenhold.

Han har været en drivkraft bag mange initiativer, der har styrket klubbens sociale og sportslige miljø. Blandt andet har han organiseret prøvekørsler, arbejdsweekender og en lang række andre aktiviteter, som har været med til at skabe en levende og engageret klub.

Han har stået for en stor del af prøvekørslerne uge efter uge og har været god til at rekruttere nye medlemmer og få hjulpet dem godt i gang samt motivere og fastholde dem i sporten.

Hans engagement i at forbedre klubbens faciliteter og sikre, at alle medlemmer har de bedste muligheder for at dyrke deres sport, er bemærkelsesværdigt.

Casper har også arbejdet aktivt på at skaffe sponsorater, hvilket har gjort det muligt for klubben at tilbyde el-crossere i forskellige størrelser som prøvemaskiner. Dette har gjort det lettere for nye medlemmer at få en god start i sporten.

Casper er kendt for sin venlige og imødekommende natur, og han gør altid en ekstra indsats for at sikre, at alle føler sig velkomne i klubben og har gennem årene rekrutteret mange nye medlemmer.

Han er utrolig hjælpsom i forhold til at få nye medlemmerne i gang og det er alt fra at vejlede om køb af motocross og udstyr, til at hjælpe dem ordentligt i gang og hjælpe og vejlede med reparation af maskinerne.

Hans dedikation og hårde arbejde har haft en enorm positiv indflydelse på både klubben og dens medlemmer.

Som både nyt og gammelt medlem føler man sig altid velkommen, taget godt imod og inkluderet.

Derfor mener vi, at Casper Alstoft fortjener at blive anerkendt som Årets Frivillige for hans uvurderlige bidrag og hans mange timers frivillige arbejde for Ballerup Skovlunde Motocross Klub og for motocross-sporten generelt.

Ole Kristensen

Vi indstiller Ole Kristensen, fordi vi gerne vil hylde en af de største ildsjæle i sporten. En mand der har dedikeret utallige

timer i mange år, og som har udvist en kæmpe passion for at gøre motorsporten både spændende og tilgængelig for de unge som gamle der ønsker at lære.

Vi taler om Ole Kristensen, bedre kendt som Ole K.

Ole K er en mentor, en lærer, og en ven, der altid har tid til at hjælpe og dele ud af sin store vidensbank.

Med flere danske mesterskaber og erfaring fra internationale konkurrencer, er Ole K en respekteret figur, som alle kender i miljøet. Hans store engagement og viden deler han gerne ud til alle, uanset alder og ambitionsniveau. Med hjerte og kunnen skaber Ole K en klub og et træningsmiljø, som giver samhørighed, udvikling og stolthed for vores motorsport.

Alle ved, hvor mange timer Ole K lægger i sporten, men det der virkelig skiller ham ud er ikke hans præsentationer som køre, det er hans utrættelige arbejde for at skabe de perfekte spor til vores løb, Spor, som han bruger uger på at forberede.

Sporene skal ikke kun være teknisk udfordrende, de skal også være spændende og inspirerende, Ole K har øje på de små detaljer og derfor leverer Ole K hver gang,..også i den disciplin.

Ole Ks spor er kendt i hele motorsporten og han lægger stor vægt på at sporene er tilpasset og udfordrer de enkelte niveauer tilstrækkeligt, så alle er tilfredse og får en god oplevelse uanset placering. Han er fantastisk til at arrangere  løb og skaber en god stemning, så alle går hjem efter en god dag og med følelsen af at være en del af sporten uanset niveau.

Sporene bliver ikke kun lavet i Danmark men også i Norge, hvor han arrangerer  træningslejr i 3-4 dage hvert år. Træningslejren er altid sjov og en skøn fælles oplevelse i klubben, men det er især en mulighed for, at kørerne kan udvikle sine teknikker og udfordre sig selv.

Han gør en kæmpe forskel for de unge, der vil lære motorsportens kunst. Ole K bruger mange timer på at træne og undervise de unge kørere. Videoer og tips og tricks fra de mange år han selv kørte og nørdede i hvordan de professionelle i Trial gjorde, vises og fortælles igen og igen. Han fanger de unges opmærksomhed på en helt særlig måde og inddrager dem i klubbens fællesskab både på kammeratlig og konkurrenceplan.

Spørger vi nogle af drengene i klubben, beskriver de Ole K sådan:

“Du er 110 % ildsjæl.”

“Du støtter os og holder fast i det vi gør, det vi drømmer om, og det vi ikke kan, men kan lære.”

“Du er god til at skubbe vores grænser, og vise os nye måder at gøre tingene på. Både når det gælder Trial men også på andre planer.”

“Nyder turene til Norge, hvor niveauet klart bliver skubbet fremad.”

“Du er den bedste Træner, man kunne forestille sig, du kan altid lige se udfordringerne og hjælpe med, hvad der skal til for at man kommer i mål.”

“Du har gjort en kæmpe indsats og brugt mange timer, ellers havde vi ikke været på det her niveau nu, og det skal du have tak for.”

“110% ildsjæl.”

“Den bedste træner til at skubbe niveauet op i top.”

For nogle år siden dannede han sit lille “Spirer Team”, hvor han tog nogle af de unge drenge under sine vinger. Han har gjort et stort stykke arbejde med at træne de unge drenge, hvor næsten alle skal køre i A 2025 efter kun få år, ..det er da en præstation.

Med alle de timer der bliver brugt, og så svært som det er for Ole K at afslutte træningen til tiden, ved vi også at det kræver støtte hjemmefra. Vi i klubben er dybt taknemmelige for den forståelse og opbakning som der er fra familien, da de også ved, hvor meget det betyder for Ole. Så tak til jer 2 derhjemme.

Ole K er en mand som brænder for sporten 100%, ikke kun i klubben, men også bag kulisserne hvor han altid har tid til at give fra sig.

Hans viden og erfaring og kærligheden til Trial er uovertruffen. Han tænker Trial 24/7, og det er denne konstante nysgerrighed og vilje til at skabe noget særligt, der gør at vi gerne vil indstille Ole K til Årets frivillige.