Det kræver tid at rekruttere unge frivillige
Det kræver tid at rekruttere unge frivillige
Det er svært at rekruttere unge som frivillige i de danske foreninger. Ikke pga. manglende interesse hos de unge, men fordi det kræver hårdt arbejde fra klubben.
Det er helt anderledes at være ung i dag end det var for blot 15 år siden. De unge oplever et stort pres med flere forventninger og muligheder. Fællesskaber er der også mange af, og man behøver ikke være medlem af den lokale sportsklub for at være i et fællesskab.
Til gengæld vil mange unge i de danske foreninger gerne være frivillige. Her siger næsten 40% i en rundspørge, at de gerne vil hjælpe i deres klub.
Hvor opstår udfordringen med at aktivere de unge?
Udfordringen med at få de unge aktiveret opstår rigtig ofte grundet de forskellige forventninger mellem generationerne i klubben. Og her er det i sidste ende op til klubbens bestyrelse at rekruttere efter de unges præferencer og behov.
Unge tager i dag sjældent selv ansvar, men de vil gerne have ansvar givet til dem. Unge vil gerne dedikere sig til frivilligt arbejde, men kun i kortere tid ad gangen. Unge vil gerne gøre tingene rigtigt, men også nye ting på deres egen måde. Unge vil gerne hjælpe fællesskabet, men er ikke nødvendigvis særligt udadvendte.
Der er altså mange ”modpoler” at tage højde for, hvis man gerne vil have de unge engageret og motiveret til at deltage i det frivillige arbejde. Men det er også nødvendigt, hvis klubben skal fortsætte i fremtiden.
Hvordan skal man gribe det an?
Det kræver meget arbejde og tid at rekruttere unge til frivilligt arbejde. Dette skyldes ikke mindst, at unge generelt skal motiveres.
Her er det vigtigt at have en eller flere voksne i klubben, som har ansvaret for at engagere de unge. Et godt match er rigtig vigtigt mellem voksne og unge, hvor de voksne frem for alt skal besidde kompetencer som nærvær, empati og evnen til at forstå og lytte til de unge.
Den voksne skal altså være bindeleddet mellem klubbens intentioner og de unges ambitioner. Den voksne skal have mandatet til at uddele ansvaret og evnen til at gøre arbejdet tilgængeligt, så de unge let kan tage ejerskab.
Her kan man bl.a. have de tre ”T’er” i baghovedet, når man skal motivere unge til frivilligt arbejde:
Tillid: Man skal først og fremmest have tillid til de unge og deres evner, så man tør at give dem ejerskab. Man skal have JA-hatten på, når de unge kommer med ideer. Giv dem tillid og ansvar i små doser, så de kan vokse med opgaven.
Tilliden skal også opbygges til de unge, og det sker ikke på én dag. Det kræver, at man lærer dem at kende, lytter til dem og er nysgerrig på deres virkelighed.
Tilgængelighed: Unge har ofte en travl hverdag, så hvis man vil opbygge tilliden, skal man være tilgængelig der, hvor de er enten fysisk og/eller online, og kommunikere efter deres behov. Denne forventningsafstemning er altid god at have en snak om også.
Man kan også gøre det frivillige arbejde mere tilgængeligt ved at deltagelsen er mere uforpligtende. Unge vil ikke have en bestyrelsespost, for de ved ikke, hvad den indebærer. Men de vil gerne tage ansvaret for en konkret opgave eller bidrage til et konkret bestyrelsesmøde.
Tid: Det kræver tid og vedholdenhed fra den voksne, og der kan sagtens opstå personlige udfordringer, så de unge i perioder ikke har tid eller energi til frivilligt arbejde. Det må man ikke blive skuffet over, og man skal huske at anerkende, når de unge er der.
Korte deadlines kan hjælpe, og det kan være en støtte at have et tidsafgrænset mål, som man kan arbejde hen imod. Unge kan have svært ved at planlægge langt frem, så sæt hellere kortere deadlines som 2-3 uger, da der er større chancer for, de unge kan forholde sig til det.
På DGI’s hjemmeside kan man finde en metodehåndbog, der vejleder om emnet i detaljer. .
