Til forside

DIF Trænerløftet

Tusindvis af dedikerede trænere og frivillige spiller en helt central rolle i idrætsforeningerne.

DIF og specialforbundene har derfor skabt et stærkt og solidt læringsforløb, Trænerløftet, som på tværs af idrætter kan gøre trænerne endnu dygtigere.

Trænerløftet er et online-e-læringsforløb, som løfter trænernes kompetencer og hjælper dem med at skabe udviklende, god og trivselsfremmende træning samt et godt træningsmiljø.

Det sker blandt andet ved at gøre træneren bevidst om sine værdier, og hvordan disse værdier bedst bringes i spil i træningen. Forløbet afsluttes med, at træneren skriver under på Trænerløftet.

For at komme igennem trænerforløbet skal man registrere et TrænerID i DIF’s database.

Hvad består Trænerløftet af

  • E-læring: Forløbet tager omkring 25 minutter at gennemføre
  • Træner-ed: Forløbet afsluttes med, at træneren aflægger en ed, også kaldet Trænerløftet
  • TrænerID-registrering i database: Trænerne opretter sig i en database, som giver forbund og foreninger et unikt overblik og kendskab til deres trænere.

Tilgå Trænerløftet her