Til Motocross
Til forside

DM-A blev afgjort i Randers

Foto: Mikkel Wendelboe

DM-A-sæsonen blev rundet af på banen i Randers, hvor der blev leveret en fed dag med masser af god motocross og tætte afgørelser i de tre klasser.

I 125 Junior blev det Marius Simonsen, der kunne lade sig kåre som dansk mester. Emil Dissing tog sølvet, mens Tristan Johansen sikrede sig bronzen. Det var også de tre, der satte sig på podiet på selve dagen i Randers med Simonsen foran Dissing og Johansen.

I MX2 gik DM-guldet samlet til Lucas Bruhn foran Jacob Melgaard og Sebastian Lorenzen. På dagen vandt Bruhn ligeledes, mens Magnus Smith sluttede som nummer to og Sebastian Lorenzen som nummer tre.

I MX1 blev mesterskabet afgjort efter en tæt finale. Her endte guldet hos Glen Meier, mens Jakob Kjær tog sølv og Rasmus Pedersen bronze. Dagens løb i Randers blev vundet af Rasmus Pedersen foran William Kleeman og Jakob Nielsen.

Stort tillykke til alle medaljevinderne og tak til kørere og arrangører for en flot afslutning på DM-A-sæsonen.