DMU indgår samarbejde med Earmuffz med fokus på hørelse
Danmarks Motor Union har indgået et nyt samarbejde med Earmuffz, der fremover bliver officiel hørepartner for DMU.
Motorsport er forbundet med høje lydniveauer, både for kørere, mekanikere, officials og tilskuere. Derfor ønsker DMU med samarbejdet at sætte yderligere fokus på betydningen af at passe godt på hørelsen – både på og omkring banen.
Earmuffz tilbyder genanvendelige ørepropper, som er dansk designet og certificeret efter blandt andet EN 352-2 og ANSI. Produkterne er udviklet til forskellige behov, herunder motorsport, fritid og søvn.
Som en del af samarbejdet får DMU’s medlemmer adgang til 30 procent rabat på Earmuffz’ produkter.
Rabatkoden kan findes under Nyheder i DMU-appen.
Samarbejdet er en del af DMU’s arbejde med at skabe relevante medlemsfordele og samtidig øge opmærksomheden på sikkerhed og trivsel i motorsporten.
Se Earmuffz’ produkter her: LINK


