DMU søger en administrativ sportskoordinator med fokus på sport og klubservice
Danmarks Motor Union søger en medarbejder til vores Sekretariat
Du vil blive en del af vores dygtige team på i alt 5 kollegaer og varetage spændende serviceorienterede og administrative opgaver med reference til DMU’s Generalsekretær.
Jobbet
- Struktureret og administrativ blæksprutte, som er med til at skabe en rød tråd i DMU’s arbejde på tværs af sportsgrene i samarbejde med klubber og sportsudvalg.
- Sportskoordinator for en eller flere af DMU’s sportsgrene herunder bistå med blandt andet dagsordener, referater og reglementsredaktion.
- Fastholde fremdrift i aftalte udviklingsopgaver med de aftalte sportsgrene samt formidle resultater og nyheder fra DMU-sporten.
- Medvirke til at gennemføre initiativer i forhold til unionens mål om at styrke forbundets og klubbernes muligheder for at tiltrække og fastholde medlemmer.
- Service og bistand til klubberne.
- Tværfaglige projekter med DMU’s øvrige ansatte og frivillige.
Personprofil
- Er administrativ stærk.
- Du kan arbejde med frivillige ledere og har en interesse i at arbejde med og udvikle den ”frivillige organisation og dens ledere”.
- Du kan lide at have mange bolde i luften og at arbejde ud fra deadlines.
- Du er initiativrig, og kommer med nye ideer og input til den videre udvikling og drift.
- Erfaring med brug af IT-systemer og driften heri.
- Kendskab til én eller flere af DMU’s sportsgrene- vil være en fordel, men ikke et krav.
- God skriftlig formidler og kan tale til større og mindre forsamlinger.
- Engelsk i tale og skrift
Stillingen
Du bliver en del af et dynamisk og passioneret team, og kommer til at referere til Søren Andersen, Generalsekretær i DMU. Du skal være parat til at påtage dig lejlighedsvis aften- og weekendarbejde, og vi håber, at du kan tiltræde snarest muligt.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med dansk sport og foreningsliv i centrum placeret i Brøndby (Idrættens Hus), hvor Dannarks Idrætsforbund og mange af de tilhørende 62 specialforbund dagligt holder til.
- Løn i forhold til stillingens ansvar og kvalifikationer.
- Arbejdstid er 37 timer ugentligt.
Ansøgning
- Hurtigst muligt og samtaler vil blive holdt løbende.
- Ansøgning og CV sendes til Generalsekretær, Søren Andersen, på sa@dmusport.dk.
- Mærk ansøgningen: ”Sportskoordinator”
- Du er velkommen til at kontakte Søren Andersen på 29 68 68 71 for at høre mere om stillingen og DMU. Ansøgningen behandles naturligvis fortroligt.
Danmarks Motor Union (DMU) er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF). DMU har gennem de senere år været inde i en meget positiv udvikling på medlemssiden med de tilhørende sportsgrene: Speedway, Motocross, Road Racing, Trial, Enduro og Powerboat.
Internationalt er DMU organiseret under den Internationale Motorcykelunion (FIM). DMU har 72 medlemsklubber som samlet tæller ca. 7.800 medlemmer.