Elias Jamil vinder EM-bronze på 250cc efter dramatisk omkørsel
Danmark kunne i weekenden fejre endnu en international medalje, da Elias Jamil sikrede sig bronze ved EM for 250cc-speedway i slovakiske Žarnovica.
Efter en stærk indsats gennem hele løbet endte Elias i en omkørsel om bronzemedaljen. Her leverede den unge dansker en spektakulær præstation, hvor han kæmpede sig tilbage i heatet efter en dramatisk indledning og sikrede sig den sidste plads på podiet.
Bronzemedaljen understreger endnu en gang Elias Jamils store potentiale og er et flot resultat i et stærkt internationalt felt.
Danmark havde i alt tre kørere med ved mesterskabet. Niklas Bager leverede ligeledes en solid indsats og sluttede på en flot 6. plads, mens Storm Thomsen kæmpede sig til en 10. plads.



