En mandag eftermiddag på Fyn

Tekst og Fotos: Steen Pedersen

Vejret var fantastisk, høj sol, 24-25 grader og næsten ingen vind. Jeg tager en cykeltur, tænkte jeg.

Men en sms-forespørgsel til FMS- og vist også ASF bestyrelses-medlem Andreas Mikkelsen bekræftede, at der var træning for asfalt-orienterede motorcykler 18/8 i Kærby Mose, hvor begge klubber benytter det fantastiske anlæg.

På cyklen ville jeg få lidt for langt og blive for træt til at få taget noter og fotos, blev min afgørelse, så ind i bilen og afsted. Allerede ved 15-tiden på en sådan hverdags mandag, var der godt med racertransportere, mekanikere, fædre, mødre og heldigvis også en pæn flok kørere i alle aldre. Dem bag styret spændte faktisk fra 9 år til ca. 60 år, så her var stor spredning i erfaring.

Opdelt i 15-minutters pas, kørte øvede mc’er, gokarts og uøvede mc’er. Idet anlægget åbnede allerede kl. 13 og holdt åbent helt frem til kl. 20, var der rigeligt køretid for alle. Dagens varme og stærke sol sørgede for, at alle vist fik kørt rigeligt. Der var dømt masser af sved og stort indtag af kølige drikke.

Første kendte ansigter inden Skoda’en blev parkeret i skyggen, var Julius Frellsen og hans far Johannes, der er skruekarl, chauffør, mekaniker m.m. Den store Mercedes racer transporter havde medbragt lidt af hvert. I dag skulle trænes på Moto3 raceren, muligvis en 450 cc Motard, samt en Yamaha R6 racer, der er på vej ind i tankerne hos Team Frellsen.

Julius er blevet 17 år, og som skandinav er han også blevet (som alle andre vikinger) lidt større og med mere vægtfylde end sine primære konkurrenter fra de sydlige himmelstrøg.

Asfalten i Kærby Mose er rigtig fin og med sine 12-1300 meter lidt lille for en 600 racer, men dog okay. Motard’erne af forskellige mærker har faktisk længere akselafstand en R6’eren. Og med Julius som chauffør, så det ud til at passe både ham og raceren fint, selvom det mest blev de lavere gear, som kunne benyttes.

Det blev til nogle gode pas, hvor Julius virkede tilfreds. R6’eren var dog så ny, at den var sat op til gadekørsel og ikke race. Det kostede senere et styrt, hvor en manglende styrdæmper var skyld i nogle kraftige styrudslag og dermed dårlig bremseevne for enden af banens korte langside. Styrtet afslørede behov for nogle sikkerhedsmæssige ændringer, som træningsleder Andreas vil viderebringe og prøve at få rettet. Julius okay og maskine skrammet!

Dette og et andet tidligere styrt gav mig lejlighed til at få husket egne evner som tidligere official ved RR-træning og stævner. I øvrigt dejligt at møde gamle bekendte og RR-modstandere fra banen. F.eks. Mikael ”Farmer”, som jeg i 90’erne havde drabelige kampe med i mini-RR.

Interessant nok savnede Mikael lidt af den gamle ”duft” i bageriet, og kunne godt ønske, at nogle af os halv- og helgamle (altså os, der endnu kan gå og stå) mødtes til en snak om igen at gøre noget for børn og unge med benzin i blodet. Jeg kan erklære mig enig, så vi må se.

På dagen kørte Mikael 450 cc Husqvarna motard. Disse MX-hybrider kørte flere på, bl.a en ung lyshåret pige, der godt nok gav den gas på banen. Frisk kørt, så jeg tænkte to ting: Hun kommer fra MX og jeg skal ikke lægge arm med hende…!

Jeg fik desværre ikke talt med hende, men nogle der kendte hende, fortalte at hun blot havde startet lidt op sidste år og fundet det sjovt. Typisk er det vel også sådan, at når man interesserer sig for noget, bliver man ofte også bedre til det. Helt klart et godt eksempel her på dette.

Lidt forundret blev jeg også over at møde en 52 årig englænder, der tidligere havde kørt track-days med mere på en 215 hk’s Ducati, men nu kørte på en Honda 150 cc motard. Den fik nogle over nakken. Et nærmere kig og en snak med ham, fik mig til at glædes over tilfældigheder, som hvem man kan møde på sådan en almindelig mandag i Kærby Mose.

Navnet fik jeg aldrig spurgt om, men kassevognen var på spanske plader, raceren japansk, han engelsk, hvorefter hans kone dukkede op…, og talte pæredansk med fynsk dialekt. Tjah hvorfor ikke? Hendes familie boede i nærheden, så de var på nogle dages besøg og motorbanen lå tæt på, så her skulle eftermiddagen da bruges.

En voksen søn deltog såmænd også i træningen på egen 150 cc motard. Han måtte dog have ispose på knæet efter et styrt og måtte holde sig i ro derefter.

Kort inden jeg skulle til mit midlertidige hjem ved Nyborg, dukkede et gråskægget og bekendt ansigt op. Det var Hans Mangor, der for år tilbage var med til at stifte hedengangne Road Racing Fyn.

Hyggeligt, at han også straks kunne genkende mit fjæs. Hans har som flere ligesindede altid haft forkærlighed for engelske motorcykler, som han nærmest kan skrue i med bind for øjnene. Han har også en fortid som ”road-train” chauffør i Australien. Vi fik en god snak om gamle dage med FMS og RRF, samt mindedes nogle fra vores gamle omgangskreds. Levende såvel som afdøde.

Det er ikke sidste gang, jeg smutter forbi Kærby Mose, hvis muligheden kommer.

Jeg har været medlem af FMS i snart 52 år, så det er ikke som sådan overraskende, men med bopæl på Sjælland i over 43 år kommer man jo ikke lige forbi.

Til dig, som måske kan lide synet og duften af motorcykler, så kig forbi. Dette gælder såmænd alle af DMU’s baner og MC-grene.

Man kan finde dem via Danmarks Motor Unions hjemmeside. Du vil ikke blive skuffet. Spørg løs i ryttergården, hvis du søger svar på noget. Og bliv ikke forbavset, hvis du skulle få en officials-tjans tilbudt en dag.