Til Enduro
Til forside

Enduro kørernummer – online booking

De frivillige i SK Enduro har besluttet, at kørernumre i Enduro fremover skal bookes i DMU’s system, ligesom man bl.a. gør i Motocross.

Vi har sørget for at flytte alle kørernumre fra de aktuelle lister i DM-stillingen over på hver kørers DMU profil.

For alle kørere med kørernumre vil nummerlisterne ligge i bookingsystemet i DMU’s løbskalender. (Se guide nedenfor)

Frem til d. 16/9 kan der ikke laves ændringer eller nye bookinger.

Dette gør vi, så alle kørere har mulighed for at kontakte os, hvis der er sket fejl i overførslen af kørernumre.

Vi har stadig den aktuelle liste i excel til at tjekke, så der er ingen risiko for, at man mister sit kørernummer.

SK Enduro har samtidig besluttet, at kørernumre i Enduro fremover skal følge samme regler som i Motocross.

Dvs. at man skal købe en gyldig Enduro licens inden 1. marts for at beholde sig nummer.

Den 1. marts frigives altså numrene hos de kørere, der ikke er i besiddelse af en gyldig DMU Enduro licens.

Den automatiske frigivelse af kørernumre sker for at sikre, at der løbende ryddes op i nummerlisterne i takt med, at kørere ikke længere har behov for at beholde et kørernummer.

Sådan gør du:

1 Du logger ind på DMU’s løbskalender med din DMU profil.

2 Derefter trykker du på fanebladet i toppen “kørernummerbestilling”

3 Du får nu overblik over de forskellige sportsgrene, som bruger bookingsystemet.

Vælg “Enduro”

4 Du ser nu en oversigt med “kørernummer lister” for de forskellige klasser.

Er der angivet et nummer ud fra en pågældende klasser, betyder det, at nummeret booket til din profil.

Ved siden står “afmeld”, som du skal trykke på, hvis du vil afmelde dit bookede kørernummer.

5 Skal du booke kører nummer, skal du trykke ind på den pågældende liste for din klasse og vælge et nummer blandt de grønne numre