Få flere kompetencer som Motocross Træner
Du kan lære meget om dig selv og sporten som udlært Motocross Træner.
Som DMU-medlem kan du komme på Motocross Træner Forløb i 2026, hvor du både styrker egne kompetencer og niveauet hos den næste generation af kørere.
Motocross-Træner Forløbet starter med et træner-kursus hos Danmarks Idrætsforbund (DIF). Kursus afholdes over en weekend i marts, og man kan deltage i Århus eller Brøndby.
Med bestået DIF-kursus fortsætter du i DMU’s Motocross-Træner Forløb.
Gennem 2026 fortsætter forløbet sammen med tidligere MX-landstræner, Emil Larsen, som underviser.
Forløbet består af fem tema-dage gennem sæsonen med teori og praksis for at blive Motocross-Træner. Tema-dagene med Emil Larsen som underviser afholdes på hverdage.
Hermed får du en masse gode værktøjer til at styrke dine kompetencer inden for motocross og hjælpe kørerne i din klub med at blive bedre.
Læs mere praktisk info om pris og tilmelding her.
Du er også velkommen til at kontakte Emil Larsen, hvis du har spørgsmål til forløbet.



