MOTORBLADET NOV. 2013 - page 34

34
motorbladet
Fakta
Allerede sidst i 1940-erne kørte Århus Motor Klub
motorløb på Jydsk Væddeløbsbane, hvad banen viste
sig særdeles velegnet til. Tilskuerne satte pris på den
flotte tribune og de fine oversigtsforhold fra skrånin-
gerne rundt om banen. Kristi Himmelfarts dag 1949
kom der ca. 25.000 tilskuere, til hvad der blev beteg-
net som ”Årets største jydske motorbegivenhed”. 
År-
hus Motor Klub var arrangør af DM 1000 m på Jydsk
Væddeløbsbane i 1951, 1953, 1955, 1956 og 1957.
Samt i 1962 kun for sidevogne og i 1965 kun for ju-
niorkørere.
Desuden var klubben vært for de Nordiske Mesterska-
ber i 1959 og i 1967.
Ind imellem kørtes der nogle løb for både motorcyk-
ler og bilklasser med AMKA som medarrangør.
Sidste
motorløb blev kørt på banen i 1967.

1959
NM 1000 m på Jydsk Væddeløbsbane
1962
DM 1000 m for sidevogne på
Jydsk Væddeløbsbane
1965
DM 1000 m for juniorkørere på
Jydsk Væddeløbsbane
1967
NM 1000 m på Jydsk Væddeløbsbane
1967
Sidste løb på Jydsk Væddeløbsbane
Ved Danmarksmesterskaberne i langbaneløb søndag 27 septem-
ber 1953 på Jydsk Væddeløbsbane - der havde Aarhus Motor
Klub som arrangør - vandt Aarhus to ud af syv mesterskaber.
Klubben havde til dagens løb inviteret de største drenge fra
Christian X’s børnehjem, og de var meget glade for den ople-
velse.
Kiehn Berthelsen fra København havde tilmeldt sig i de fem
soloklasser og vandt to, nemlig special 500 ccm og sport 175
ccm. Han var tæt på det tredje mesterskab i sport 250 ccm, da
han fik maskinskade på anden omgang i førerposition og måtte
udgå. Gunnar Williams fra Aarhus overtog så føringen og vandt
mesterskabet.
I sport 350 ccm vandt Henrik Bækgaard fra Randers sikkert på
sin fine AJS 7R.
I sport 500 ccm vandt Johannes Mygind fra Odense.
Der var store forventninger til Knud Nielsen fra Aarhus, da han
stillede til start med en Matchless G45 TT-motor i et jordbane-
stel, men forventningerne blev ikke helt indfriet under løbene.
Han havde dog bevist under formiddagens træning, at det var
en meget hurtig cykel, da han var i stand til at køre på samme
tider som specialklassen.
Sidevognsklassen 500 ccm vandt parret Hans Th. Jacobsen/
Gilbert Jacobsen fra København. De var glade for deres mester-
skab, da de i nogle år havde været nr. to og tre.
Sidevognsklassen 750 ccm vandt Kresten Krestensen og Harry
B. Andersen fra Aarhus på trods af, at de kørte på en kun 500
ccm maskine.
Efter løbene var der laurbærkranse til de nye danmarksmestre,
og de blev overrakt af præsidenten for Danmarks Motor Union,
Direktør Poul Sørensen fra Aarhus.
Aarhus Motor Klub havde aldrig før haft så mange kørere til-
meldt. 
Og at det blev så godt et mesterskabsløb med masser af
spænding, ingen styrt og meget fine avisomtaler, kunne klubben
og den dygtige stævneleder Henning Pedersen glæde sig over.
1...,24,25,26,27,28,29,30,31,32,33 35,36
Powered by FlippingBook