Nr. 2 - APRIL 2019

10 motocross / mb Nichlas Bjerregaard: “For mig er DM det fedeste løb, jeg kan køre, da jeg kender så mange mennesker der. Derudover er der bare noget særligt ved DM, da det jo er mod andre danskere, man kører. Det gør, at der virkelig bliver fightet ekstra hårdt! Og man skal da komme til DM for at se den fedeste sport i verden. Der er en super fed stemning og mas- ser af action. Jeg kan ikke se noget bedre sted at være på en søndag.” Nikolaj Skovgaard: ”Det fedeste ved at køre DM er at få lov til at vise hr. og fru Danmark – og ens bekendte – hvorfor man springer festerne over og træner som en sindssyg for at blive den bedste. Og så skal folk komme og se DM i motocross, fordi alle folk fortjener at få den videste oplevelse, når bommen falder og 40 mand drøner mod det samme sving.” Mathias Tang: ”DM er det fedeste at køre, dels på grund af det gode setup der er, dels fordi det er Danmarks bedste, der kæmper om titlen. Så folk skal komme og se det, fordi der virkelig bliver gået til den: man går ikke ned på action!” Glen Meier: ”For mig er det fedeste at komme ud og køre på nogle fede baner, som er godt præpareret og at køre foran et dansk publikum. Folk skal da komme og se DM, for at se de bedste kørere i Danmark konkurrere …og for at se noget fedt ræs og få lidt benzin i blodet. Der er da ikke noget federe!” SamKorneliussen: ”Det fedeste ved DM i motocross er, at der altid er lagt op til godt ræs på fede baner rundt i hele landet. Der er god stemning, og publikum får en fed oplevelse og måske lidt benzin i blodet med sig hjem igen!” Næstved var sidste stop på turen i 2018, men i 2019 er det på Sydsjælland, at ballet åbnes. Hvem kommer til at tage første stik hjem?

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=