Nr. 2 - APRIL 2019

19 dmu / mb De Danske Jordbanemesterskaber var det ældste mesterskab i Danmarks Motor Union, indstiftet allerede i 1932. På grund 2. Verdenskrig måtte man suspendere mesterskabet i åre- ne 1939-45. Da man skulle genstarte mesterskaberne efter krigen, lagde DMU’s ledelse vægt på, at mester- skabet skulle køres på en langbane, helst på 1.000 meter. Årsagen var, at man ønskede at opnå så høj en fart som muligt, dels for at give publikum en stor oplevelse, dels for at udfordre kørerne og deres materiel mest muligt. Per Østergaard ENDELIG DM IGEN De Danske Jordbanemesterskaber i Fangel 1947 var de første efter en årelang krigspause Men de danske klubber rådede i 1946 ikke over så lange baner - f.eks. havde banerne i Korsør (750m) og Frederikssund (1050m) ikke overlevet krigen, og den nye bane i Hobro (1000m) var ikke bygget endnu. De rene motorbaner var kortbaner på 400-600 meters længde. Og da det ikke lykkedes at opnå aftale om leje af nogen af travbanerne, måtte man opgive at køre mesterskabet i 1946. Det følgende år startede ikke meget bedre, så til sidst måtte man indgå kompromis med sig selv og acceptere at køre mesterskabet på den 600 meter lange bane i Fangel, syd for Odense. Således fik den fynske klub SMO, Sports Motorklubben Odin, opgaven at arrangere det første Jordbanemesterskab efter krigen. Søndag 7. september stillede 66 kørere op i syv forskellige klasser for at kæmpe om efterkrigstidens første danske mesterskab. Det blev en stor succes med omkring 15.000 tilskuere, formentlig det største nogensinde i Fangel. Motorbladet bragte i oktober-numret en begejstret reportage, desværre helt uden nogen billeder. Heldigvis har vi gennem detektivarbejde fundet nogle herlige billeder, som vi bringer her, sammen med aftryk af den origi- nale artikel fra Motorbladet. Hovedhistorien i Motorbladets reportage handler om storfavorittens fald. Orla Knudsen var alles favorit og indledte med at sætte dagens hurtigste tid i første heat i Expertklassen. Men i finalen skete det, der ikke måtte ske: Kæden faldt af! Fotografens oprindelige tekst til dette billede lyder: ”Det slemme Øjeblik i Danmarksmesterskabet hvor Orla taber sin Kæde og dermed Mesterskabet ogsaa.”

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=