Nr. 2 - APRIL 2019

29 speedway / mb FAKTA Navn: Mikkel Bech Jensen Født: 31. august 1994 – 24 år Bosat: Glumsø (flyttede i nyt hus to dage før 2018 superfinalen) Klubber: Varde, Gdansk og Västervik Livret: Min egen pasta med kødsovs eller lasagne Civilstand: Single (men åben for forslag) Bedste resultat: Verdensmester for hold i 2012 (som 17-årig) Yndlingsbane: Gdansk og Outrup Værste bane: Tarnow nu jeg fik knækket Vetlanda i 2018 Hobby: Løb, basket og at udfordre mig selv fysisk. Jeg er bl.a. tidligere danmarks- mester i badminton. MB: Ved VM-kvalen i Holsted i 2018 troede mange, du ville gå videre? Bech: -Ja, det er bundniveauet igen. Jeg havde et nyt team. Der var for meget uro og for lidt præcision, og det forvirrede mig. Det var dyre, men gode, lærepenge. I år er der langt mere ro omkring teamet. MB: Hvordan var turen til Fuer- teventura med DMU? Bech: -Det var glimrende. Og dejligt hårdt. Det var fedt at blive testet mod sine danske konkurrenter og for mig vigtigt at vinde. For min skyld må DMU gerne invitere på en årlig tur til Barcelona også i fx december. Så kan vi køre lidt motocross og holde os skarpe. Jeg er klar! MB: Hvad er det bedste og vær- ste ved livet som professionel speedwaykører? Bech: -Det bedste er at vinde. Når alt klapper, fansene er vilde og råber dit navn. Det er så berigende og opvejer gudskelov de virkelig mange rejser, lufthavne, ventetid, hoteller, lange bilture om natten og det faktum, at man som speedwaykører er meget langt fra at have et bare lidt normalt liv. MB: I 2019 fortsætter du i Gdansk og kører dermed ikke i Ekstraligaen? Bech: -Jeg har det suverænt med både fans og ledelsen i Gdansk og stoler 100% på dem. Så jeg er loyal overfor dem og håber, vi kan rykke op i 2020. Desuden haltede jeg lidt i den svenske liga i 2018 og det kan jeg lettere forbedre, hvis ikke jeg lægger det store pres på mig selv, det er at køre i Ekstraligaen. Det handler igen om at bevare noget overskud. MB: Hvorfor er det 11 år siden, Danmark senest vandt en individuel titel? Bech: -Feltet er blevet meget hårdere end i 2008. Dengang var de 4-5 gode med Nicki, Jason Crump, Leigh Adams, Tony Richardsson og Tomasz Gollob. I dag kan næsten alle i SGP vinde VM og det kræver, vi skal steppe op. MB: Du vandt selv VM-hold allerede som 17-årig. Hvor er de helt unge i dag? Bech: -De er der ikke. De tager for let på det og forstår ikke, hvor meget der skal til. De er dovne. Forældrene pylrer for meget om dem. Og de er både mentalt og fysiske uambitiøse og uforberedte. De skal virkelig vågne op, hvis ikke vi skal have en periode med stor VM-tørke for Danmark fra 2030-40. De mangler ganske enkelt ild og gejst. MB: Hvor kom din gejst fra, si- den du vandt VM-hold så ung? Bech: -Det var Anders Secher, der bankede ind i hovedet på mig, hvor meget der skulle til. Efter VM-hold troede jeg så, at titlen alene ville holde mig god. Det gjorde den så ikke. Det var dyre lærerpenge.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=