Nr. 2 - APRIL 2019

31 speedway / mb Faktisk gik det så hurtigt, at han som 18-årig blev den yngste uddannede dommer nogensinde, og som 25-årig blev han den hidtil yngste superliga- dommer. Udover Lissie Laursen nævner han dommerkollega Thorkild Hansen, som de, der har præget hans engagement i speedway mest. ”De har blandt andet lært mig, at man skal turde stå ved sine beslutninger og være klar til at tage de tæsk, der kommer. For der er altid nogen, der er utilfredse med ens indsats,” erkender Jesper Jensen, som syntes den del var svær i starten. Personlig udvikling Den til tider hårde kritik rører ham ikke længere. Til gengæld bruger han sine dommererfaringer både som dommer og som privatperson. ”Bortset fra at kunne reglementet udenad, er krisehåndtering og kommunikation det vigtigste for en dommer”, siger Jesper Jensen, som sidste år blev fast A-dommer. ”Man lærer for eksempel at stå fast, når en holdleder som for eksempel Fjelsteds Morten Svendsen står og råber dig ind i hovedet. Samtidig er det vigtigt at huske, at man efter løbet kan drikke en kop kaffe med ham og nulstille.” Det er både erfaring og de årlige dommerseminarer, som gør ham bedre til at tale krisesituationer ned og gør ham bedre til at kommunikere med andre mennesker. ”Min omgangskreds bemærker ofte min personlige udvikling og siger, at jeg bruger mange værktøjer fra speedway i både arbejdsliv og privat- liv. Så speedway har styrket mig på mange måder.” På en hed sommeraften i 2018 gør Jesper Jensen klar til superligamatch mellem Grindsted og Esbjerg. Ambitioner for sporten Speedway har også givet ham et kæmpe netværk og mange store oplevelser. Men han ønsker også at give noget tilbage, så for ham er dommertjansen meget mere end blot at sidde i et dommertårn og trykke på knapper. ”Jeg føler, at jeg altid lige kan gøre lidt mere, når jeg er der. Jeg prøver at hjælpe de frivillige, for eksempel uerfarne stævneledere og tidtagere,” siger den unge dommer, som også forsøger at coache kørerne undervejs. ”Jeg går ofte i dialog med kørere. Sommetider siger de, at de ikke har brug for min coaching, men når jeg så ser dem til et løb, kan jeg se, at de alligevel har lyttet.” Udover dialogen til løbene sparrer han ofte med Sportskommissionen omkring nye tiltag, er med i både sik- kerheds- og miljøudvalg og er mentor for nyuddannede dommer. På længere sigt går Jesper Jen- sens personlige ambitioner mod en international dommerkarriere. De internationale løb lader dog vente på sig, selvom han har prøvet at få lov til at dømme løb i de engelske ligaer under studieopholdet i Sheffield. ”Desværre skærer englænderne ned på antallet af løb, så de har ikke behov for ekstra dommere,” siger Jesper Jensen, som dog alligevel ikke kommer til at gå ned på speedwayløb i år. ”Sheffields hjemmebane ligger fem minutters gang fra min bolig.” Jesper Jensen har en bachelor i sport management og har haft praktik og studenterjob på DMU’s kontor, hvor han arbejdede med rekruttering og fastholdelse af kørere i 50cc og 85cc.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=