Nr. 2 - APRIL 2019

37 speedway / mb grand prix og laver fx tre point, kan man nemt gå ned over det - men det går bare ikke. I min første hele grand prix-sæson i 2006 lavede jeg fx kun to point i det første grand prix, og det plagede mig resten af sæsonen. Så jeg røg ud i 2007 og kørte mig først ind igen i 2008. Men jeg er blevet ældre nu og mere erfaren. Bedre til at ryste det af mig. En anden fare er ”storhedsvandvid,” hvor man tror, at ligaløbene bliver lette, fordi man kører grand prix. Men det bliver de altså ikke. LM: -Jeg bekymrer mig ikke så meget. Det ser jeg ingen grund til. Selvfølgelig vil man gerne undgå skader, men det er ikke noget, jeg går og tænker over eller frygter. Jeg er til gengæld positiv og utroligt glad for den situation, jeg har bragt mig selv i gennem rigtigt hårdt arbejde. Jeg ser meget frem til at komme i gang med sæsonen. MB: Hvad er de tre vigtigste faktorer for succes i grand prix’et? NKI: -Erfaring er meget vigtig. Har man prøvet det hele før, undgår man lettere ”grandprixitis.” Og så er det vigtigt at bevare ilden og sin vedhol- denhed, så man hele tiden holder sig selv og sine cykler i topform. I 2013 var jeg fx i topform op til grand prix’et i Parken og alle sagde, jeg ville vinde. Jeg vandt da også mit første heat, men scorede så kun ét eneste point i de næste fire, fordi jeg troede, alt var godt. Uden ild går det bare ikke. For mig er der er også en tredje faktor, som jeg først har taget i brug i år - og som jeg forventer mig meget af. Men det er desværre ikke en, jeg kan for- tælle om her. Desuden skal der også en god portion held til. Marginalerne skal være med, ellers er det svært at opnå succes. Men for mig er held også noget, man arbejder sig til… eller som Ole Olsen engang sagde til mig. ”Jo hårdere, du arbejder, jo mere heldig bliver du.” LM: -Udover talent og godt grej, som jo er indlysende, så skal man være i en god fysisk form, så man altid er frisk. Kosten er også vigtig, det der er ens brændstof og influerer på alt. Og så er der det mentale overskud, der kommer af at være i god form og spise korrekt. Man kan selvfølgelig ikke vinde alle heat, men når jeg ikke vinder, må det aldrig være fordi, at jeg ikke har gjort mit. MB: Hvad er jeres målsætning for 2019 grand prix’et? NKI: -Jeg skal minimum i top 5. Jeg har været ude i et år og har kæmpet med en skade, så jeg er nødt til at være realistisk. Men fordelt ud på de enkelte grand prix’er vil jeg vinde mindst et grand prix og så ellers fokusere på de enkelte løb og på at komme i finalerne der. LM: -Det er at kæmpe med i toppen. Jeg vil ikke ind og køre grand prix bare for at være med. Det er slet ikke en måde, jeg anskuer det på, og dertil er mine ambitioner alt for høje. Det bliver selvfølgelig ikke nemt, og der er 14 andre med de samme ambitio- ner. Grand prix-feltet ser rigtigt hårdt ud i år, men jeg arbejder utroligt hårdt hver dag og er ekstrem fokuseret på at nå mine mål. Som sagt føler jeg, at jeg kommer ind på et godt tidspunkt og med den rette erfaring. Og så er et af mine mål også at genvinde EM-tit- len som den første nogensinde. Hvem er verdensmester efter 2019-sæsonen? NKI: -Ingen kommentarer. Men det kan ligeså godt blive mig som alle andre. LM: -Det ser jeg da gerne, at jeg er!

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=