Nr. 2 - April 2020

10 motocross / mb Mikkel Wendelboe #591 Privat PROFILEN Nicolai Andersen #366 Slangerup MotoCross Klub (SLMK) Alder: 32 år Maskine: Husqvarna FC250f ”Jeg startede med at køre cross, da jeg var seks et halvt år gammel, fordi jeg så det i TV, da der var et indslag om det. Der var aldrig rigtig nogen anden sport, der sagde mig noget, men jeg var solgt, da jeg prøvede cross. Det skaffede mig en masse gode venskaber ude i Rødovre Motocross Klub. I 2017 startede jeg så op igen, efter ikke rigtig at have kørt siden jeg var 14, men lykken ved det er stadig den samme. Det bedste ved motocross er, at man møder en masse nye mennesker, der deler ens interesse, og så er sammenholdet ulig noget andet. Desuden får man jo rykket nogle grænser, hver gang man er ude at køre. I 2020 håber jeg at få kørt lidt mere end jeg har gjort tidligere, men det bliver nok først, når det bliver varmere i vejret!” Nicklas Boelt Nielsen #932 Aalborg MotorKlub (AlMK) Alder: 15 år Maskine: Husqvarna TC125 ”Det bedste ved motocross er helt sikkert farten og spændingen. Og så når jeg kan se, at jeg gør fremskridt på cyklen. Jeg har kørt siden jeg var tre år, hvor jeg startede på en lille PW50 hjemme i haven. Mit bedste min- de med sporten var, da jeg vandt DM og JM på 85cc i LUKS-regi. Sidste år rykkede jeg så op i DMU, og det var noget af en omvælt- ning, for der var mange 85’ere at køre med. Men det er nu bare fedt, synes jeg, at der er så mange at køre med. Til den nye sæson har jeg været en del i Spanien for at træne, og jeg har i det hele taget gjort noget mere ud af vintertræningen, så jeg kan være klar til sæsonstart.” Andreas Boelt Nielsen #933 Aalborg MotorKlub (AlMK) Alder: 12 år Maskine: Husqvarna TC85 ”Jeg har kørt cross siden jeg var ni år, da jeg startede i LUKS-regi, på en Pollini. I 2019 sluttede jeg som nummer 3 til DM i LUKS, og det er jeg rigtig stolt over. Jeg er lige startet i DMU, så det bliver rigtig spændende at se, hvordan det kommer til at gå. Jeg har været i Spanien for at træne til sæsonen, og jeg prøver at holde fokus med vintertræningen, så jeg kan være klar til sæsonstart. Jeg har haft fokus på at blive hurtigere og bedre teknisk på cyklen her i vinter. Det sjoveste ved motocross? Jeg er ret så vild med at springe og at tage hoppene på banerne.” Naamloos-1 1 4-3-2020 15:35:47

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=