Nr. 2 - April 2020

12 off track / mb Lukas Winther Jimmy Pagh SJOVT OG SERIØST Trialkørerne hos Fyens Motorsport har knækket koden til at afholde træninger, der både er udfordrende og sjove for medlemmerne Bedre og sjovere træningsforhold kommer ikke af sig selv, men kræver fælles opbakning i klubben. Og netop denne opbakning har de fremmet med enkle midler i trial-afdelingen i Fyens Motorsport. -Faktisk var opbakningen der, men vi fik bare ikke prikket hinanden på skuldrene og sagt ”vil du med ud at træne?” fortæller Jesper Antonsen fra klubbens trialafdeling. Trial-kørerne fandt inspiration fra klubbens classic-kørere med Erik Schjerning i spidsen: -Vi begyndte at skrive på klubbens facebookside for at vise regelmæs- sigt, at der er nogle stykker, der tager ud i terrænet. Det var den helt rigtige taktik. Bare at folk kan se, at der vil være andre til træningen, har fået flere med ud og øget de sociale aktiviteter. Så lægger vi også billeder fra træningen på facebook for at vise, at vi hygger os sammen, fortæller Jesper Antonsen. Fællesskabet højner niveauet Man kunne hurtigt få indtrykket af, at der er mere fokus på at hygge sig end på at køre trial i klubben, men det er langt fra tilfældet. -Træningen er altid sjovere, når vi er flere samlet til at hygge os. Men hvis man ikke også bliver udfordret og udvikler sig, mister man hurtigt lysten til at fortsætte i sporten. Dét er en ond cirkel, som vi holder os ude af ved at give kørerne medbestemmelse, så de er med til at opsætte sektionernes forskellige ruter. På den måde passer forhindringerne til alles niveau og vi får både nybegyndere og øvede ud på samme bane, fortæller Jesper og fortsætter: -Der skal ikke herske tvivl om, at mange af os selvfølgelig er konkur- rencemennesker, der gerne vil vinde

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=