Nr. 2 - April 2020

Sæsonen er skudt i gang, og trods de store mængder regn, så håber vi alle på, at der ikke kommer de store ændringer i arrangementerne, der er planlagt i 2020. Med en ny sæson kommer også spændingen ved de dan- ske og internationale løb: Hvor godt vil det gå danskerne ved VM og EM? Og hvor gode er ens egne konkurrenter blevet hen over vinteren? Spændingen ved konkurrencen er noget, som vi alle har til fælles, og det er også her, at der er plads til at heppe på hinanden: Om det så er de internationale kørere, vores klubkammerater eller vores nære venner. Men selvom bølgerne og stemningen nogle gange går højt, så må det aldrig overskygges af usportslig optræden eller manglen- de sikkerhed. Motorsport er en ekstremsport, og med det følger høj in- tensitet og ikke mindst adrenalin-kicks, men samtidig skal sikkerheden komme i første række. I dag er man heldigvis nået langt, når det gælder effektivt sikkerhedsudstyr, og man skal ofte kun være opmærksom på, at man har det rette udstyr. Vi skal alle huske at anvende udstyr, der passer i størrel- sen. Nakkekraver er et godt eksempel, hvor modellen til en voksen ikke passer til en microkører på fem år, og dermed ikke giver tilstrækkelig beskyttelse. Vi skal naturligvis også sikre os, at vores udstyr er i orden og ikke har fejl eller mangler – og det er altid en god ide at overveje, om det er tid til en ny styrthjelm, hvis man er styrtet flere gange. Hvis man er i tvivl, om udstyret er i orden, kan man heldigvis ofte spørge en venlig sjæl i sin klub, som kan hjælpe en, og alternativt kan man altid besøge en af de kyndige danske forhandlere. Motorcyklen skal naturligvis også være i orden, og her ser vi heldigvis meget sjældent maskindefekter som årsag til styrt eller uheld. Dermed kan det ofte ”kun” være ens eget overmod, der er en fare for sikkerheden – hvorfor det er så vigtigt, at man har trænet gennem vinteren på forskellig manér, så grundformen er solid. Dertil kommer nu træningen på motorcyklen - og her håber vi, at mange klubber har fokus på at planlægge træningsdage i foråret, så alle har mulighed for at blive endnu bedre. Lige netop struktureret træning er nok ét af de vigtigste områder, som man aldrig kan få for meget af – ikke kun fordi det højner niveauet og sikkerheden, men også lysten til at blive i sporten. Dette gælder for alle DMU’s discipliner, og det er et stort ansvar, som flere og flere klubber heldigvis påtager sig ved at uddanne klubtrænere og arrangere træning. I DMU har vi en vision om, at vi inden for en given årrække har klubtræning – med en træner – mindst én gang om ugen hos alle banedrivende klubber. Vi er sikre på, at dette er grundlaget for at øge sikkerheden og medlems- fastholdelsen, så alle lærer det grundlæggende i den enkelte sport og samtidig udvikler sig og undgår at tage for mange chancer. I 2020 vil vi samtidig sætte mere fokus på FairPlay med forskellige tiltag, så vi hele tiden kan sikre os den gode sportslige oplevelse for alle involverede – aktive, officials, frivillige og alle andre i sporten. Med dette ønsker jeg alle en god sæson. Venlig hilsen Jørgen Bitsch, DMU-formand Leder: 3 dmu / mb DMU - Sekretariatet Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby Tlf. 40 50 02 02 Ansv. redaktør Jakob Fälling Tlf. 29131716 jakob.falling@gmail.com Annoncetegning Lukas Winther 2968 6874 lw@dmusport.dk Oplag og frekvens Udkommer seks gange årligt Trykt i 5.500 eksemplarer Layout Formegon Aps Tryk KLS PurePrint A/S Kommende nummer: Annoncebooking: 20. maj Hos abonnenterne: 15. juni Tegn abonnement på Motorbladet 6 numre pr. år - 400 kr. Kontakt tlf. 40 50 02 02 E-mail: dmu@dmusport.dk Distribution Motorbladet distribueres i samarbejde med PortoPartner GrøntForbund 12-13 Den nye supersport300-klasse giver håb om nye, gyldne tider i Road Racing. Fotos: Lars Lundqvist SIKKER OG FAIR EKSTREMSPORT 14-15 6-11 16-29

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=