Nr. 2 - April 2020

7 motocross / mb Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark er godt dækket ind på talentsiden i motocross. Det gælder også i motocross for kvinder, hvor vi har nogle af de stærkeste kørere i verden – og der er flere på vej. En af dem er 15-årige Malou Jakobsen. -Jeg startede med at køre cross på en firehjulet, da jeg var 3 år, og jeg startede egentlig til cross, fordi min far selv havde kørt, da han var ung. Motocross er i dag en meget stor del af mit liv, og jeg synes, det er fanta- stisk både at blive udfordret fysisk og mentalt, ligesom at det gode kamme- ratskab i sporten også er noget af det bedste. Jeg er blevet Danmarksme- ster to gange – en gang i pigeklassen i 2017, og i 2019 i dameklassen, som den yngste kører. Sidste år blev jeg desuden 2’er til Europamesterskaber- ne i dame 125-klassen. Sådan introducerer Malou sig selv og sit forhold til motocross. Kigger man på resultaterne, så er der ingen tvivl om, at hun er en kører på vej frem i både det nationale og internationale landskab. På trods af sin unge alder har hun ved flere lejligheder vist sit store potentiale, og derfor er der da også plads til at drømme endnu større. MB: Hvad kommer sæsonen til at byde på i år? Malou Jakobsen: ”Da jeg nu er fyldt 15 i år, skal jeg ud og prøve kræfter med WMX, som er verdensmester- skaberne for damer. Jeg er virkelig spændt og nervøs, da det også kommer til at være mit første løb i denne sæson. Derudover satser jeg på at komme til at køre alle EMX-af- delingerne og forhåbentlig også alle afdelingerne af det danske mester- skab. Og så håber jeg også at runde et par af de svenske afdelinger… og ikke at forglemme, så håber jeg at udfordre drengene i A-DM! Det bliver altså en sæson med rigtig mange løb for mig.” MB: Hvad er dine ambitioner i år? Malou Jakosen: ”I år vil jeg gerne opnå så gode resultater som muligt. Og forhåbentligt placere mig i toppen i hvert løb, jeg kører. Jeg er stadigvæk kun 15 år, og der er ingen tvivl om at presset bliver stort for mig i år. Det kommer virkelig til at kræve disciplin og hårdt arbejde både før, under og efter løbene. Presset er stort, så der skal arbejdes hårdt, og jeg vil yde alt, hvad jeg kan, for at opnå de bedste resultater her i 2020.” MB: Hvordan har du arbejdet for at forbedre dig i vinter? Malou Jakobsen: ”Jeg har været en hel del i Spanien og køre hen over vinteren. Og så har jeg også trænet en del fysisk og mental træning ved siden af motocross.” MB: På lang sigt, hvad er din drømmed din sport? Malou Jakobsen: ”Som mange andre crosskørere, som brænder for det, de laver, er min største drøm nok at blive verdensmester. Det må være målet på lang sigt, sådan helt simpelt. Og jeg ved godt, at der skal arbejdes hårdt for at opnå den drøm, så jeg vil arbejde hårdt fysisk, mentalt og foku- sere på mig selv fremadrettet – og så blive ved med at tro på, at jeg en dag får min drøm opfyldt!” MB: Til slut: Kunne du komme med én grund til, at folk skulle begynde at køre motocross? Malou Jakosen: ”Man skal begynde til cross, fordi det er virkelig sjovt. Det er sjovt at udfordre sig selv. Sjovt at flyve på hoppene. Og man møder nye mennesker og får venskaber, man ikke finder så mange andre steder. Motocross er en “ego”-sport på banen, men der er altid en masse, som står klar til at hjælpe. Vi er lidt som en stor familie på tur, når vi kører rundt til de forskellige afdelinger!”

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=