MOTO 2024

25 DM-A 2024 - OFFICIAL RACE PROGRAM Peter Beck har selv kørt motocross, og det har hans tre børn også. De har som familie haft stor glæde af at tage ud til løb sammen. MOTO: Du har jo oplevet, at dine børn begyndte at køre cross. Og nu sidder du som formand, det kan jo også lade sig gøre fordi familien gerne vil mo- torsport og støtter op om, at du bruger meget tid på det. Hvad er det, motor- sport kan? Peter Beck: For vores vedkommende har det virkelig været en familiesport. Det har været noget, vi har kunne tage ud til som familie. Mine tre børn elskede motocross og gør det stadigvæk, selvom de desværre ikke kører mere. Min dreng startede da han blev konfirmeret, og de to piger kom også til at køre. Så når vi var rundt til løb, uanset hvem det var, der kørte, så var vi afsted som familie. Det gav noget til familien. Det er fedt at tænke tilbage på nu. MOTO: Din rejse ind i SK – hvordan har den været? Peter Beck: Jeg havde siddet i bestyrel- sen i et par forskellige crossklubber og tænkte, at nu skulle det være – jeg kun- ne rigtig godt tænke mig at komme i SK. I marts 2023 blev jeg så valgt som sup- pleant til SK på Repræsentantskabs- mødet. Efter mødet ringede den davæ- rende SK-formand Anders Johansen til mig. Han syntes at det var en god idé, at suppleanten var med til møderne i SK. Blandt andet fordi, at så havde man fin- geren på pulsen, hvis det nu skulle ske, at et af medlemmerne trådte ud. Det har været rigtig godt og rigtig fedt. Der bliver altså arbejdet. Meget mere, end mange sikkert går og tror. MOTO: Hvad oplevede du, da du kom ind og blev en del af arbejdet i SK? Peter Beck: Der foregår rigtig meget, som folk ikke lige ser. Det er ikke bare nogle enkelte SK-møder, der bliver af- holdt i løbet af året. Der sker rigtig me- get i kulisserne. Der arrangeres klubkon- ference, dommerseminar, officialkurser, der er puslespillet med løbskalenderen, ansøgninger om dispensation og rigtig meget andet. Nu for eksempel dét med dispensationsansøgninger er noget, som vi bruger en del kræfter på – vi skal jo ikke skræmme nogen væk fra sporten. Alle skal helst synes, at det er fedt. MOTO: Hvad er det så for en SK- formand, der er kommet til nu? Peter Beck: Ja… Det er jo én, der har lidt ambitioner. Man skal selvfølgelig passe på med at sætte ambitionerne for højt, for man kan jo blive meget skuffet, hvis det ikke lykkes. Men én af mine kæphe- ste er, at jeg rigtig gerne vil have, at vi kommer til at kommunikere med hin- anden på en ordentlig og sober måde. Herunder prøve at se, om vi ikke kan be- grænse det, der nogle gange foregår på de sociale medier. Hvis der er noget, så kontakt SK - skriv en mail eller ring, så skal vi nok tage os af det. Vi vil jo den- ne sport alle sammen, og derfor skal vi blive bedre til at tale sammen, og vi skal snakke ordentligt til hinanden. MOTO: Det er jo en omskiftelig tid vi le- ver i, og det er det også for vores sport. Hvordan ser du fremtiden i DMU? Peter Beck: Vi bliver nødt til at være om- stillingsparate. Jeg tror, at der kommer til at ske noget med elcross, miljø og alle de ting der rører sig på det område. Og der kommer også til at ske noget nyt i DMU. Og efter min bedste overbevis- ning, bliver det noget godt. MOTO: Og Peter, som alle mulige andre rundt i klubberne er du jo også frivillig, skal man huske på. Tak til dem i spor- ten, der hjælper – man skal være en del af den udvikling, som man gerne selv vil se. Velkommen til. Vil du høre hele interviewet med Peter Beck, så scan QR-koden

RkJQdWJsaXNoZXIy OTQ3NTEx