Nr. 6 - Dec 2018

19 powerboat/aquabike / mb Aquabike er meget mere end bare en sport. Det har de tre nordjyske brødre Mads, Ramus og Oliver Koch Hansen fundet ud af. De har alle fundet glæden ved aquabike-sporten og en måde at holde tæt kontakt, selvom de bor tre forskellige steder i landet. Derudover har en af de tre brødre formået at skabe sin egen virksomhed på baggrund af sporten. Vi mødte brødrene Koch Hansen. MB: Hvordan opstod jeres interesse for aquabike? ”Interessen for sporten opstod så småt i 2015, hvor (storebror, red.) Mads havde købt nogle gamle jetski, som han og hans kammerat Palle Tha- gaard hyggede sig med at reparere og sejle på. Herefter gik det stærkt, og de gamle jetski blev snart udskiftet med mere nutidige maskiner. Vi andre to brødre begyndte ligeledes at sejle på jetski. I 2016 deltog vi alle tre første gang i DM-serien, ligesom vi deltog i de nordiske mesterskaber (NM) i Sveri- ge. Det gav blod på tanden, og i 2017 investerede vi i helt nye maskiner og deltog også i løbsserien om det Sven- ske Mesterskab og Europamester- skaberne. På den måde opbyggede vi i 2017 en del løbserfaring og teknik, som har dannet fundament for vores gode resultater i 2018.” MB: Konkurrerer I imod hinanden? ”Der er selvfølgelig en naturlig intern konkurrence, men først og fremmest hjælper vi hinanden som et team. Det er helt nødvendigt, da der kræves en stor arbejdsindsats med udvikling, vedligeholdelse og reparation af vores maskiner, ligesom logistikken omkring deltagelse i alle de mange løb rundt omkring i Europa. Derudover har vi indtil videre spredt os lidt på forskellige løbsklasser, hvor det kun er Mads og Oliver, der har konkurreret i samme klasse i Jetski GP3. Rasmus har i 2018 primært fokuseret på Runabout GP4-klassen, hvor han har vundet næsten alle løb, som han har deltaget i. Kun med undtagelse af verdensmesterskabet på Sardinien, hvor han måtte nøjes med 2. pladsen og sølvmedalje.” MB: Hvordan sørger I for, at jeres maskiner yder maksimalt hver eneste gang? ”De klasser, vi har sejlet i 2018, har været såkaldte ”standardklasser.” Men der er indenfor disse klasser nogle rammer og regler med mulighe- der for at optimere lidt på maskiner- ne. Der ligger et kæmpe arbejde med at optimere og justere maskinerne, sådan at de yder maksimalt indenfor de gældende regler. Her er vi så heldi- ge, at Mads driver firmaet Jetskisport i Hobro, som har speciale i salg og reparation af vandscootere og jetski. Derigennem har vi adgang til de bedst mulige kompetencer indenfor dette område. Vi ved jo alle, at man ikke vinder noget i motorsport, hvis man ikke har det optimale maskineri og set-up. Når vi har været til de store løb, har vi haft vores kammerat Palle med. Palle er uddannet som mekaniker og maskinmester, så sammen med Mads står de for ”mekanikerrollen,” når vi er afsted. Palle har samtidig deltaget i mange af løbene i Runabout GP 4-klassen, hvor han som bedste resultat opnåede en flot 4. plads til verdensmesterskabet på Sardinien.” MB: Hvad er jeres største ønske at opnå med sporten? Mads: ”Ja jeg må sige, at jeg er blevet så grebet af sporten, at det nu ud over at være min sport også er blevet min levevej. Det er fantastisk at kunne kombinere ens store interesse og passion med sit arbejde, og der må da gerne falde en international topplace- ring af engang.” Rasmus: ”Mine resultater i 2018 i Runabout GP4-klassen har givet mig mod på at prøve at satse på kongeklassen, Runabout GP1. Drømmen er selvføl- gelig at vinde verdensmesterskabet i Runabout GP1 på et tidspunkt, men om det er realistisk, vil vise sig de kommende sæsoner.” Oliver: ”Jeg drømmer om engang at blive så god, at jeg kan leve af sporten, men det kræver jo i første omgang, at jeg vinder nogle titler til EM og VM.” MB: Hvilke klasser satser I på i 2019 - og hvad er jeres helt store målsætning? ”Vores resultater i 2018 sæsonen har gjort, at vi til 2019 sæsonen satser yderligere. 2019 vil blive sæsonen, hvor vi alle tre vil prøve os af på et højere niveau.” OLIVER KOCH HANSEN Alder: 15 år Klub: Nordjysk Jetsport Klub Team: Jetskisport Klasse: Runabout GP4 & Jetski GP3 Bedste resultater 2018: • Danmarksmester Jetski Junior • Danmarksmester Jetski GP3 Senior • Nordisk mester Runabout GP4 Junior • Europamester Runabout GP4 Junior • 3. plads ved EM Jetski Stock Junior • 6. plads ved VM Jetski GP3 senior RASMUS KOCH HANSEN Alder: 25 år Klub: Nordjysk Jetsport Klub Team: Jetskisport Klasse: Runabout GP4 & Jetski GP2 Bedste resultater 2018: • Danmarksmester Runabout GP4 • Nordisk mester Runabout GP4 • Europamester Runabout GP4 • 2. plads ved VM Runabout GP4 • 4. plads ved VM Jetski GP2 MADS KOCH HANSEN Alder: 29 år Klub: Nordjysk Jetsport Klub Team: Jetskisport Klasse: Jetski GP3 Bedste resultater 2018: • 2. plads ved DM Jetski GP3 • 4. plads ved NM Jetski GP3 • 4. plads ved EM Jetski GP3 • 8. plads ved VM Jetski GP3

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=