Nr. 6 - Dec 2018

23 speedway / mb Selvom de har dannet holdlederpar i syv sæsoner, er der ingen syvårskrise at spore i forholdet mellem Region Varde Elitesports holdledere Steven Andersen og Mike Johnsen. De har endnu deres første skænderi til gode og kan næsten ikke rose hinanden, klub eller kørere nok. Alt var dog ikke idyl, da de indledte deres samarbejde. Outrups økonomi var elendig, og ligaholdet rodede rundt i den forkerte end af tabellen. Alligevel sagde Mike Johnsen ja, da Steven Andersen foreslog, at de skulle danne makkerpar. ”Så satte vi os sammen med flere af de gamle medlemmer af klubben og lagde en plan for klubben og holdet,” erindrer Mike Johnsen. Planen lykkedes tilsyneladende, for holdet har vundet to guld- og en sølvmedalje de seneste tre sæsoner. Ligaholdet hedder nu Region Varde Elitesport og Outrups hjemmebane har gennemgået en lang række forbedringer. Nærige ledere Og så hænger økonomien sammen, hvilket betyder meget for de to hold- ledere. For de er nærige, erkender Mike Johnsen blankt: ”Budgettet er ikke til for at blive brugt, men for at få tingene til at hænge sammen..” Steven Andersen deler den holdning: ”Vi er helt sikkert ikke den klub, der bruger flest penge på kørere,” siger han. Økonomien er én af årsagerne til, at mesterholdet anno 2018 måske ikke består af de allerstørste profiler. ”Til gengæld vil de vinde, og vi bruger meget tid på at finde de helt rigtige kørere,” siger Steven Andersen og fortsætter: ”Vi vil hellere have en kører, der kan noget 80 procent men vil det 100 procent. Og de skal helst hade at tabe lige så meget, som jeg selv gør.” Desuden vil holdlederparret have forskellige typer på holdet, og de mange krav til holdsammensætningen kræver mange timers arbejde med at finde de helt rigtige kørere. Men både sammensætningen af truppen og selve arbejdet med at udvikle de enkelte kørere betyder meget for de to holdledere. ”Klubbens målsætning hedder Top Tre, men for mig personligt betyder udviklingen og arbejdet med kørerne mindst lige så meget,” fortæller 34-årige Steven Andersen. VEJEN TIL TOPPEN Placeringer som holdlederduo for Region Varde Elitesport: 2012: 7 2013: 8 2014: 4 2015: 4 2016: 1 2017: 2 2018: 1 Jeg ville ikke være den samme holdleder uden Mike,” siger Steven Andersen (til højre), som slår fast, at Mike Johnsen ikke er assistent. ”Men der kan kun stå ét holdledernavn på heatskemaet, og da Steven har været her længst, står hans navn der,” forklarer Mike Johnsen.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=