Nr. 6 - Dec. 2019

13 motocross / mb MATHIAS TANG: ”Supercross er fedt, fordi det er mere intenst. Der er en sindssyg fed stemning, som jeg ikke har mærket andre steder, og så kan man ikke klage over at køre indendørs om vinteren. Supercross er meget anderledes. Banerne er mindre og meget mere tekniske, og de kræver et helt andet setup af maskinen. Det kræ- ver også, at man kører mere med hjernen, da konsekvenserne ved at lave fejl er meget større. Jeg tror, supercross vokser med årene. Der kommer flere og flere løb, og folk kæmper for at få startpladser. Så jeg tror helt sikkert vi kommer til at se mere til det i fremtiden.” FREDERIK GOUL JENSEN: ”Det der gør supercross fedt, er at der er meget teknik i det. Man kan ikke bare mose på. Man skal få sektionerne til at spille og holde flow på cyklen, og så er der ikke noget federe end opkørsler som en væg! Man skal være 110% på, ellers går det galt. Man bliver straffet for den mindste fejl, man laver. Jeg tror på, at der kommer mere supercross i Europa i fremtiden. Der er flere og flere, der begynder at køre det. Der mangler helt sikkert SX-løb i Europa.” KENNETH KAALUND: ”Stemningen i forhold til publikum og imellem kørerne, er langt anderledes i Supercross-verdenen. Det er superfedt at være en del af som kører. Forholdet mellem kørerne er supergodt og sjovt, ligesom det er udendørs, men så snart vi er på banen, så køres der meget mere aggressivt! Derudover er heatene langt kortere indendørs end udendørs, hvorfor man ikke kan vente med at lave overhalinger. Jeg tror, og håber, at supercross i Europa vil opleve en positiv udvikling. De ældre europæiske SX-turneringer udvikler sig kun positivt og får løbende flere og flere nationaliteter i feltet, hvilket er det som publikum vil se. Yderligere tiltrækker de europæiske SX-turneringer flere og flere SX-stjerner fra den største SX-verden, USA. Dette tror jeg frister flere herhjemme i Europa til at afprøve og deltage i Supercross-turneringer. Ps. til alle som overvejer at prøve Supercross i fremtiden: KOM AFSTED! Men lad vær med at forvente for meget eller at satse det hele til første løb.” VINTERENS SX Der er nok at glæde sig til, når det kommer til supercross. I januar starter den største turnering af dem alle, når de starter op i Anaheim, USA. Mathias Jørgensen tog skridtet over dammen sidste vinter, hvor han leverede flere gode resultater. Han er tilbage i USA, klar til at jagte resultater på verdens største scene ved AMA Supercross. Når du sidder med dette nummer af Motorbladet er den første afdeling af den tyske ADAC SX Cup allerede kørt. Desuden venter også enkelt- stående events i Holland, Arenacross i England, inden vinterens helt store begivenhed på vores breddegrader – det årlige Supercross i Her- ning – ligger og venter i slutningen af januar. Herning Supercross plejer at markere starten på den nye sæson, og nogle af kontinentets hårde- ste kørere tørner ud i BOXEN i Herning den 31. januar og 1. februar. Så der er masser at kigge på og glæde sig til, selvom det er blevet vinter. Er du vinterklar?

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=