Nr. 6 - Dec. 2019

5 Jetski / mb Anders Keller er Danmarks medal- je-håb ved VM i Ski GP1, og selvom den 28-årige dansker kun har sejlet i klassen i fire år, blander han sig allerede i toppen af jetski-sporten. Det har krævet hårdt arbejde og pri- oritering, hvor danskeren med årene har bevæget sig op i VM-rækken som henholdsvis #18 i 2016, #14 i 2017, #7 i 2018, og pt. ligger som #4 i den samlede stilling i år. -Jeg tror, jeg har et naturligt talent for jetski, men er måske også lidt ”skadet” af, at min bror har kørt TÆT PÅ VM- MEDALJE Jetski er en lille sport herhjemme, men danskerne giver de store nationer kamp til stregen. Anders Keller kan vinde den første danske VM-medalje i UIM’s største serie, Ski GP1 motocross i mange år. Når det er sagt, har jeg også meget fokus på min træning og skifter mellem at cykle, løbe og sejle, så det ikke bliver ensformigt. Jeg prøver at slappe af i ugen optil løb, men inden da retter jeg min træning efter, om banen til løbet bliver hurtig eller teknisk svær, fortæller Anders Keller. Ligner MX GP-klassen i jetski lægger sig tæt op af motocross med tidskvalifikationer, heat og optil 30 sejlere, der konkur- rerer på banen på samme tid. Dog kan sejlerne i Ski GP1 komme over hastigheder på 100 km/t. Men trods sportens intensitet var det faktisk ikke det, der i starten fangede Anders Keller ved jetski: -Jeg startede for syv år siden på en mindre maskine, og jeg blev bare hooked med det samme. Selvom det ikke gik lige så hurtigt, gav det alligevel et lille adrenalin-kick, når man sejlede rundt for hyggens skyld. Det gør jeg stadig i dag sammen med de mindre medlemmer i klubben, og det giver mig rigtig meget. Også fordi det hele ikke bare er ræs, ræs, ræs, siger Anders og fortsætter: -Min oprykning for fire år siden skete lidt tilfældigt efter nogle løb i Holland, hvor jeg indgik en sponsor- aftale med en lokal forhandler. I dag er jeg glad for, at jeg prioriterede Ski GP1-klassen. Det giver et ekstra sus, når man som en af de få sejler med Dannebrog til VM, samtidig med at de andre nationer har en del respekt for danskerne. Vi er måske ikke så man- ge, men vi er virkelig passionerede omkring sporten og tager det seriøst, hvorfor vi i Danmark nok har et ret højt niveau, fortæller Anders Keller. Godt sammenhold i sporten Selvom sølv eller bronze er inden for rækkevidde ved sidste VM-afdeling i Dubai 20. december, så forbliver Anders beskeden og holder fast i, at ikke alt handler om at vinde: - Jeg bliver selvfølgelig sindssyg glad for en medalje til VM og vil gøre alt for at hente sølvet. Men jeg er også bare glad for at have nået hertil og vil ikke presse mig selv for hårdt. Det fede ved sporten er stadig det gode sammenhold. Alle teams har naturligvis sportshemmeligheder, men man kan altid regne med en hjælpende hånd, hvis man mangler en skrue eller en reservedel. Og med mit team bestående af min bror, far og kæreste, er sporten også med til at ryste os sammen som familie, afslutter Anders. Lukas Winther Pr

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=