Nr. 6 - 2020

11 motocross / mb igen d. 8 august i Kegums, men krop- pen var ikke klar, ligesom følgerne af min hjernerystelse gjorde, at jeg havde svært ved at orientere mig. I en enkelt overskrift kan man vel beskrive min sæson i år som en rigtig rutchebanetur: Startede på toppen, ramte lavere end bunden, men er nu tæt på toppen igen!” MB: “Hvordan har kroppen det efter skaden, du pådrog dig?” Bastian Bøgh Damm: “Nu er kroppen endelig ved at være på plads igen, men det har helt ærligt været en hård tur. Jeg lå nogle dage på hospitalet i Tyskland efter en tur i ambulance- helikopteren og spekulerede lidt på, om kroppen overhovedet ville komme ovenpå igen. Man bliver vel altid lidt bekymret for, om det hele kommer til at falde godt på plads igen, og i nogle måneder var det en hård kamp at få særligt mit hoved og koncentration til at spille med. Men nu er kroppen fit igen, koncentrationen er på plads og jeg har den gode fornemmelse tilbage på banen. Jeg er klar.” MB: “Nu venter så VM i MX2-klassen næste år, hvor- dan forbereder du dig til det?” Bastian Bøgh Damm: “2021 bliver en generel udfordring for hele sporten. Vi har lagt en plan i teamet, lidt som forrige år: Hård træning, virkelig hård træning, rigtig kost og søvn. Forberedelserne er blevet lagt i tæt samarbejde mellem Emil Larsen og mit tyske team WZ-Racing. Forbere- delserne og min træning er allerede i gang. Vi er klar over, at vores planer for sæsonen kan blive ramt af forskel- lige udfordringer, men det har vi også en plan omkring, så i sæson 2021 skulle jeg kunne holde både formen og fokus, uagtet hvad corona får af betydning.” MB: “Hvordan bliver set-up omkring dig?” Bastian Bøgh Damm: “Ovenpå udfordringerne i 2020 har vi lavet lidt ekstra tiltag for næste sæson. Jeg får ekstra meget support fra vores danske landstræner Emil. Det er virkelig værdsat – han har betydet meget for min genoptræning i år, og jeg kommer til at nyde meget godt af hans support og rådgivning i den kommende sæson. Samtidig med den massive danske support er det planen, at jeg sammen med teamet WZ-Racing får tilknyttet træner, mekaniker og teknisk support – så et virkeligt professionelt set-up, som jeg værdsætter meget.” MB: “Er der nogle forhåbninger omkring din sæson 2021? Hvad forventer du?” Bastian Bøgh Damm: “Det er altid en udfordring med forventninger til næste løb, næste sæson osv. Ovenpå dette års udfordringer er jeg forsigtig optimist, men tager en pukkel og et sving ad gangen. Der er mange gode navne i spil til 2021, og min forventning til sæsonen er først og fremmest at gøre det bedste, jeg kan for at sikre gode resultater for hele sæsonen. Så at ligge i top-10 er min forhåbning, men jeg drømmer da om at se den røde nummerplade igen.”

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=