Nr. 6 - 2020

15 off track / mb Skoledagen kan være lang for nogle unge mennesker. Timer og timer bag et skrivebord, og så er der alle bøgerne og de sure lektier. Men i år er det anderledes for nogens vedkommende - en af dem er Oscar Wraa fra Nr. Åby på Fyn. Vi kender jo Oscar som en ihærdig trialkører, der ofte træner spor langt over sin klasse. Han bakker ikke af for en kant på en meter, og han er nok ikke den første, der spørger om træningen snart er slut, fordi han har nogen lektier, der skal nås. Oscar er startet på Handbjerghus Efterskole, og han har ikke bare skif- tetøj, sengetøj og andre pakkenelliker med. Oscars trialcykel er med på efterskole. Handbjerghus efterskole ligger på Thyholm, lidt syd for Mors, og er den eneste efterskole, der tilbyder trial til eleverne. Eleverne kan køre cross, trial og enduro. Det er ikke en hvilken som helst dansklærer, der er blevet sat til at kigge efter drengene, men Hans Jørn Beck PR TRIAL I SKOLETIDEN Handbjerghus Efterskole tilbyder trial til deres elever derimod Ole K, som de fleste jo ken- der fra firmaet Trialaction. Nogle vil også kunne huske, at han kørte trial for 20 år siden og har tre danmarks- mesterskaber i elite på cv’et. Ole har aldrig sluppet sporten helt, så han er ofte at se som træner rundt omkring, hvis ikke han er undervejs i Europa med cykeltrialdrengene. Det er virkelig en kapacitet af format, skolen har fået fat i. Ole er kendt for at have en smittende entusiasme, så de nye elever på skolen har virkeligt noget at glæde sig over. Jeg besøgte skolen lige før sommer- ferien, hvor den havde været lukket på grund af corona. For at komme i gang igen havde Ole arrangeret Hand- bjerghus-mesterskabet på MC. Et løb med en god blanding af cross, enduro og trial: Banen rundt på hurtigst tid, dog med indlagte trialsektioner, hvor jordberøring gav strafsekunder. Det var en fornøjelse at overvære racet. Helt fra de indledende forbe- redelser var det klart, at alle - lige fra forstanderen Jørgen, som i øvrigt selv er ivrig MC-kører, over Ole til alle eleverne - virkelig havde det sjovt og forstod at samarbejde for at få stablet et race på benene. Ikke noget kæft trit og retning, her skulle alle have det sjovt og hygge sig. Mens de første kørere fik timet deres omgange, blev der rigget grill og musik til, så det varede ikke længe, inden duften af blandingsolie mixede sig med duften af grillpølser selvføl- gelig akkompagneret af en tung bas. Vi håber selvfølgelig, at skolen kan blive en rugekasse for trialsporten og glæder os til at hilse nye kørere fra Handbjerghus Efterskole velkommen. Vil du også køre trial i skoletiden? Check skolens hjemmeside: www. handbjerghus.dk/

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=