Nr. 6 - 2020

Dette ordspil kender rigtig mange. Når vi skifter rutiner, er der jo altid mange spørgsmål, der rejser sig. Kan vi klare os? Hvad nu med dit og dat? Vi har altid været vant til at…. Men uagtet dette er der også nye muligheder. Tiden er nu kommet til, at Motorbladet ikke slutter, men starter på en frisk i en digital udgave fra 2021. Med denne beslutning vil der også være mange nye og store muligheder, som vi nu skal til at arbejde med at introducere. Før i tiden kunne man læse om løbsresultater og beretnin- ger fra ledelsen i vores medlemsblad. I dag kender man Motorbladet for de spændende og dybdegående historier fra alle DMU’s lag, som har passet bedre med samfundets og den redaktionelle udvikling. Nu tager Motorbladet det næste naturlige skridt og bliver 100% digitalt, som vil give os flere muligheder for at investere i formatet og bruge det endnu mere aktivt i markedsføringen af DMU og de tilhørende sportsgrene. Det kan være gennem videoer, interviews og meget andet, som vil give en helt anden mulighed for nyheder, men også for at komme endnu tættere på den enkelte udøver eller aktivitet, som artiklen omhandler. Vi skal alle yde, hvad vi kan til miljøet, og her vil dette til- tag have en stor betydning. Vi må også konstatere, at øko- nomien og muligheden for at tegne annoncer er væsentligt ændret over de senere år, som vi også skal forholde os til. Med et nyt set-up kan vi meget nemmere nå flere læsere uden væsentligt øget økonomi, men til gengæld får vi en mulighed for at tegne flere annoncer. Der skal samtidig lyde en stor tak og respekt til de mange, der har været medvirkende til at udvikle Motorbladet frem til det flotte niveau, det har i dag, og som nu skal føres videre ind i en ny tidsalder. Vi håber naturligvis, at mange af jer fortsat har lyst til at være med på den nye rejse og udvikling af vores fælles medlemsblad. Året 2020 er ved at gå på hæld, og når man kigger tilbage på samme tidspunkt i 2019, kan det være noget svært at forestille sig, hvor meget der har forandret sig siden marts 2020. Det er mildt sagt været et af de mest turbulente år, mange af os har været gennem – og vi må konstatere, at det nok også vil række et godt stykke ind i 2021. Det er næsten 100% sikkert, at ”intet bliver som før,” og det skal vi forholde os til. Som mennesker er vi heldigvis gode til at omstille os, og alle sportskommissionerne arbejder hårdt på, at løbssæsonen bliver så normal som muligt i 2021 – så vi sikrer, at sporten holdes i gang på alle niveauer. Dette bliver en stor opgave for alle involverede. Vi håber, at klubberne bakker bedst muligt op om sæsonen 2021, så vi sikrer, at vi kan gennemføre de planlagte aktiviteter. Jeg vil på DMU´s og egne vegne takke jer alle for det fantastiske stykke arbejde, I alle har ydet for at holde gang i sporten gennem 2020 på trods af de til tider meget store bump på vejen. Det har med sikkerhed været med til, at vi kan se konstruktivt frem mod 2021 og sikre sportens fortsatte udvikling, I og jeres familier ønskes en god jul og et godt nytår samt en fantastisk 2021-sæson. Venlig hilsen Jørgen Bitsch, DMU-formand Leder: 3 dmu / mb DMU - Sekretariatet Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby Tlf. 40 50 02 02 Ansv. redaktør Jakob Fälling Tlf. 29131716 jakob.falling@gmail.com Annoncetegning Lukas Winther 2968 6874 lw@dmusport.dk Oplag og frekvens Udkommer seks gange årligt Trykt i 5.500 eksemplarer Layout Formegon Aps Tryk KLS PurePrint A/S Kommende nummer: Annoncebooking: 25. januar Hos abonnenterne: 15. februar Distribution Motorbladet distribueres i samarbejde med PortoPartner GrøntForbund ALTING HAR EN ENDE…. Peter Weiss på vej ned til mål dag to af Red Bull Romaniacs. Weiss vandt silver-klassen. Foto: Irina Gorod 12-17 20-25 6-11 26-35

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=