Nr. 6 - 2020

31 speedway / mb Joachim Nielsen John Bo Jensen Motorbladet: Landstræner Hans Nielsen… selvom 2020 var amputeret, fik vi vel en ny stjerne? Hans Nielsen: Ja, med en tredjeplads ved DM bragede Marcus Birkemose virkelig igennem lydmuren og toppede det med et u/21 EM og en fornem indsats ved SON. MB: Hvor god kan Marcus Bir- kemose blive? HN: Rigtig, rigtig god, hvis han gør det rette. Men vi ved også fra kørere som Shawn og Kelly Moran, at talent kan meget - men ikke alt. Det er afgøren- de for Marcus, at han får organiseret sig med de rette folk og får alle pile til at pege i den rigtige retning. Jeg ved, at hans samarbejde med fx Brian Karger som tuner er glimrende og at Team Danmark også hjælper ham. Så han bliver kanon spændende både at følge og hjælpe. MB: Så er der Mikkel Michel- sen, der vel skuffede i både GP’et og GP Challenge? HN: Mikkel led i hvert fald under den noget kompakte GP-sæson, for i starten af året var han i kanonform i den polske liga, hvor han startede som lyn og torden. Jeg ved, han så kom til at døje med grejet, der også ALT BLIVER BEDRE I 2021 Ovenpå den måske særeste speedwaysæson siden krigen gør landstræner Hans Nielsen status og ser fremmod 2021 drillede ham ved årets GP Challenge. Men jeg er fortrøstningfuld i forhold til Mikkel. Han er en kanon kører, der gør det rigtige hele vejen rundt og ofrer det, der skal til. MB: Hvad tænker du om, at Mikkel Bech pludselig stoppe- de karrieren i 2020? HN: Efter en ypperlig start på 500 ccm med både u/21 VM-medalje og guld ved hold-VM, har Mikkel Bech ikke helt nået det niveau, han gerne ville. Det har han så taget konsekven- sen af, og det respekterer jeg dybt. Mikkel er en klog og reflekteret ung mand. Han er kun 26 år og kan sag- tens nå at skabe sig en civil karriere. Sådan er det desværre, også i andre sportsgrene, at nogle af de mest karismatiske mister gnisten og finder en ny livsvej. Men jeg håber, vi ser Mikkel som træner eller i en anden rolle, for han er en meget inspireren- de personlighed. MB: Så er der Niels-Kristian Iversen, der måske er verdens mest uheldige kører? HN: Ja, hans 2020 har været helt ubegribeligt uheldig. Men han kan noget af det allersværeste i speed- way, nemlig at køre GP Challenge. Derfor tror jeg meget snart, han kan være tilbage i GP’et. Han behøver ikke særligt held for at klare sig. Han skal bare ikke være forfulgt af uheld hele tiden. MB: Leon Madsen vandt jo ikke det 15. VM til Danmarks 2020? HN: Nej, presset var meget stort på Leon i år. Alle forventede alt af ham, og den slags tynger. Dæksagen, hvor nogle fik urimelige fordel af at køre på Anlas, modsat Leon, gav også en masse uro. Men i 2021 er der mere ro på og Leon kan komme lidt bagfra igen. Han har farten, erfaringen, grejet og modsat tidligere har han også hårdheden og modet til at tage chancer, når det skal til. Spørg bare Jason Doyle om det! Leon er også blevet bedre til at starte og derfor mindre afhængig af hans iøvrigt gode evner til at overhale. Mere generelt kan Leon godt lide at køre få løb. Årets komprimerede GP-sæson med alt afviklet over få uger var ingen fordel for ham. MB: Så du ser ikke Bartosz Zmarzlik som sikker vinder i 2021? HN: Nej, slet ikke. Zmarzlik toppede lige under den korte GP-sæson i år, men havde fx ret store problemer i starten af året, hvor han kæmpede med bare at komme ind i top-20 i den polske liga. Han er god, også til at køre lige præcis til grænsen, men han er på ingen måde uovervindelig. Heller ikke for de danske kørere. MB: Anders Thomsen er fast mand i GP’et i 2021. Hvad kan vi forvente af ham? HN: Meget mere end i år, hvor han kom ind, lige som de Anlas dæk, han kører kanon på, blev forbudt. Så det var en umulig situation. Anders er god, har et godt team, er kanon til at køre forbi, og hans starter bliver bedre og bedre. I år kravlede han stille og roligt op ad ranglisten i Polen og bliver bare bedre, klogere og hurtigere måned for måned. Han skal nok markere sig i 2021 GP’et. MB: Til DM stak Nicolaj Klindt også næsen fremmed en flot sølvmedalje? HN: Ja, det var flot og ikke så over- raskende alligevel, for Nicolaj bliver vedvarende bedre og bedre, forfiner på alt og har god sparring i Mads Korneliussen. Han er stadig “kun” 31 år og ofrer det, der skal til. Så ham bør man klart holde øje med. MB: Til sidste havde Michael Jepsen Jensen en noget svin- gende sæson? HN: Ja, han lavede nu en del gode heats her og der - men der har været meget uro i Michaels polske klub, og når man ikke ved, om man er købt eller solgt, kommer uroen. Men nu skifter han klub og kan forhåbentlig finde roen og overskuddet og ramme sit gamle topniveau igen. MB: Til allersidst. Hvem vinder VM i 2021? HN: Realistisk ligner det Bartosz Zmarzlik, Tai Woffinden, Frederik Lindgren eller vores egen Leon Madsen. Emil Sajfutdinov er dog også skarp over en hel og normal GP-sæson, hvilket hans førsteplads i den polske liga bevidner. Så en af de fem er mit bud.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=