Nr. 1 - FEBRUAR 2015 - page 7

7
speedway
/ motorbladet
Selvom Niels Kristian Iversen og Peter
Kildemand måtte se sig slået af Nicki
Pedersen i kampen om at blive årets
speedwaykører ved Danish Motorsport
Awards, blev det alligevel til en tur
på scenen for dem. Sammen med
Mads Korneliussen, Nicki Pedersen
og naturligvis landstræner Anders
Secher vandt de nemlig prisen som
Årets MC-sportskører for den flotte og
overraskende sejr ved Speedway World
Cup på udebane i Polen.
De fleste læsere af dette blad husker
nok hvordan det gik til, da Niels Kri-
stian Iversen i sidste sving af det sidste
heat pressede cyklen forbi Janusz
Kolodziej og dermed sikrede, at sejren
på blot et point var i hus. Derfor var det
også Iversen, der indtog mikrofonen
og på holdets vegne takkede dem, der
havde stemt.
Jimmy Bøjgaard kaldte efterfølgende
den overhaling for ”Et af de største
momenter overhovedet i dansk idræt i
2014” og lod Iversen sætte ord på det:
-Det var alt eller intet. Vi havde leveret
en fantastisk indsats hele holdet og
sørget for, at det var så tæt. Og så stod
jeg der i sidste heat og kunne afgøre
det. Jeg skulle ikke nyde noget af at
tabe guldet for Danmark, men jeg
troede på det hele vejen, sagde Niels
Kristian Iversen.
Nicki Pedersen vidste godt, hvad der
foregik under hjelmen på Iversen og
forklarede det fra scenen:
-Han ville simpelthen ikke tabe for
holdets skyld, for så skulle han høre
på det hele vinteren. Det var bare så
fedt at vinde på polsk jord, som er
speedwayens mekka. Polen var klare
favoritter, men når vi kører med Dan-
nebrog på vesten, sker der altid et eller
andet, hvor vi løfter i flok, sagde han.
Blandt dem, som måtte se sig slået
i netop denne kategori, var Mikkel
Michelsen - som var nomineret for en
god sæson, hvor bronzemedaljen ved
U21VM og sølvet med U21-landsholdet
var blandt de største bedrifter.
Landsholdet var også nomineret til
prisen som ”Årets Profil” og det var
Nicki Pedersen også som individuel
kører. Her måtte de dog træde et
skridt tilbage og være med til at hylde
den største danske motorsportskører
gennem de seneste mange år, Tom
Kristensen.
Sidst med ikke mindst var 80cc-ver-
densmesteren Mads Hansen nomineret
til prisen som årets talent, det blev dog
ikke til noget trofæ til unge Hansen.
Men kan han holde stilen fra 2014,
kunne han meget vel være nomineret
igen i 2015.
VERDENSMESTRE
HÆDRET
Speedway-landsholdet blev Årets MC-sportskører
ved Danish Motorsport Awards
Speedwaylandsholdet lavede med deres verdensmesterskab den største præstation indenfor motorcykelsporten i 2014. Niels Kristian Iversen, nr. to fra venstre,
modtog prisen på holdets vegne.
Rasmus Terkelsen
Allan Høgholm
1,2,3,4,5,6 8,9,10,11,12,13,14,15,16,17,...40
Powered by FlippingBook