Nr. 1 - Feb. 2020

12 off track / mb Ole Beck og Kenny Pouelsen Andreas Vrontos For 100 år siden var det kun enkelte testkører forundt at vise, hvad de nye køretøjer duede til. Det foregik bl.a. under det legendariske Sottish Six Days Trail, der tog sin begyndelse i 1913 (ikke et trial med Enduro/ OffTrack). Europæiske fabrikanter ville nemlig vise omverdenen, hvor meget netop deres motorcykler kunne holde til. For kun 50 år siden var motorcykelløb over hele verden noget nyt og spæn- dende, som kunne samle tusindvis af tilskuer. Da fabrikkerne fik sat skub i serieproduktionen så menigmand også kunne købe en motorcykel, gik udviklingen hurtigt, og der blev kørt REVOLUTION PÅ TO HJUL Offtrack har udviklet sig hastigt i de sidste 50 år. Ole Beck tegner et rids af den mudrede motorsports opståen rallies over hele verdenen. I Sverige hed det ”Tilforlitlighetsløb”, i Italien ”Regolarita” og i England ”Trial.” I Danmark betegnede vi motorløbene som P-løb. Her kørtes landevejs-ori- enteringsetaper med gadedæk på motorcyklerne, og ekspertklassen kørte specialprøver med fart over feltet på jordbaner. Her kom de nykonstruerede offroad-motorcykler rigtigt til deres ret. Japanerne kommer På netop dette tidspunkt begyndte alle verdens motorcykelfabrikker - og især de japanske – at se muligheden for at sælge motorcykler til millioner af mennesker. Honda præsenterede derfor i 1965 deres CL77 Scrambler, som var en tung og motorsvag vejmotorcykel monteret med knopdæk. ”Raceren” lignede til forveksling de engelske BSA’er og Triumph’er. Interessen på markedet var åbenlys, så Honda udviklede derfor i 1972 den superlette Honda XL 250. Tre år senere, i 1975, præsenterede Yamaha deres XT 500 (med øgenavnet ”pla- stic-BSA”). Nu leverede Honda deres XL 500. De gamle europæiske fabrikker som BSA, Triumf, Java, Simpson, CZ, MZ og Montesa gled stille ud af ”bille- det” eller lukkede produktionen, selv om de langt op i 70’erne kæmpede for overlevelse. Til gengæld fik andre europæiske mærker som Husqvarna og KTM succes med at udfordre japanerne. Enduro fødes Der var nu kommet godt gang i relle enduroløb rundt om i verden og ikke mindst i Sydeuropa og vore nabo- lande Tyskland, Finland og Sverige. I Danmark eksploderede Off-Road-en- durosporten, samtidig med fransk- manden Terry Sabine arrangerede det første af de legendariske Paris-Dakar løb. En klassiker i off-road motorspor- ten, der efter Terry Sabines død blev videreført – bl.a. af hans danskgifte kone. Det første danske enduroløb blev afviklet i 1985 i samarbejde med Fyns Motorsport, og året efter kørtes det første officielle DM, Munkedal-Endu- ro på Sjælland. Endurosporten har her 35 år senere vokset sig rigtigt stor, med utallige seriøse enduroløb og motorkulturelle arrangementer på to hjul. Jeg kan derfor fastslå at vi, der igennem de seneste 50 år har deltaget i offtrack-sportens opblomstring, har været ufatteligt heldige. Og det har sandelig ikke været kedeligt. En del af os er stadig med. Fælles front Netop i år deltager flere på deres klassiske racere. Kommunikationen og attituden mellem rytterne i denne komplicerede muddersport bærer præg af fælles forståelse for strabadserne, også selvom der er store aldersspring. De unge ryttere viderefører den humoristiske jargon fra gamle dage. Kvinder, ungersvende og ”førtidspensionister” (over 50-60 år) er både i ryttergården og ude på sporet sportslige kammerater. Vi er vel nok en lidt smågal gruppering, der har fornøjelse af at svine racerne til og sammen kæmpe den - oftest umulige - kamp mod naturkræfterne. Kilden til denne artikel er Danmarks alvidende ”Grand Old Endurist” Søren Tvede. På billedet ser du ”Gamle”-Tvede, godt mudret til efter et af de første enduroløb i Danmarks- historien. 6.