Nr. 1 - Feb. 2020

16 dmu / mb ÅRETS SPEEDWAYKØRER ÅRETS MOTOCROSSKØRER Mikkel Michelsen Jesper Knudsen Leon Madsen Kenneth Bjerre Line Dam Nielsen Thomas Kjer Olsen Sara Andersen Stefan Kjer Olsen Mikkel Michelsen har haft en stor karriere som U21-kører og har brugt nogle år på at kæmpe sig op i toppen af international speedway. Belønningen er nu kommet i form af en EM-guldmedalje, som kom i hus efter fire runder i løbet af sæsonen. Mikkel debuterede yderligere i 2019 i verdens hårdeste og bedst betalte liga i Polen. Her blev Mikkel kåret som bedste debutant og sluttede som nummer 13 på ranglisten med et snit på 2,013 point pr. heat. Jesper Knudsen vandt helt enestående verdensmesterskabet, europa- mesterskabet, nordisk mesterskab og danmarksmesterskabet i sin første sæson på 250 ccm - en rekord, som nok aldrig vil blive slået. Jesper kommer fra en speedwaygal familie, hvor storebror Jonas netop er rykket op på U21 500cc-landsholdet, sammen med brødrenes fætter, Mads Hansen. Spændende om Jesper, hans bror og fætter en gang i fremtiden kan besætte alle pladserne på Speedway of Nations-holdet, der består af to seniorer og en U21-kører. Leon Madsen blev i sin debutsæson nr. 2 ved verdensmesterskabet i speedway, hvilket også går under navnet SGP. Yderligere blev Leon nr. 3 ved europamesterskabet i speedway, til trods for at han var ude af den europæiske afdeling i Vojens, og dermed kun deltagende i 3/4 af turneringsserien for euro- pamesterskabet. Endnu en nævneværdig præstation er, at Leon var den mest scorende kører i verdens hårdeste liga i Polen. Kenneth Bjerre vandt i 2019 danmarksmesterskabet for anden gang i sin kar- riere og forhindrede dermed Niels Kristian Iversens i at vinde titlen for ottende gang i træk. Desuden var Kenneth meget tæt på at kvalificere sig til Speedway Grand Prix fra Challenge i Kroatien. Kenneth førte efter sine første tre heats, men fik desværre motorproblemer i de sidste to heats. Kenneth har stadigt store ambitioner om at komme tilbage i Grand Prix-serien. Line Dam Nielsen har haft en flot udvikling og opnåede en samlet ottende- plads ved verdensmesterskabet for kvinder i 2019. Line var derudover iført de rød/hvide farver ved europamesterskabet for hold (kvinder) og kørte en flot bronzemedalje hjem til Danmark med sin holdmakker, Sara Andersen. Thomas Kjer Olsen er blevet fast inventar blandt verdenseliten. Thomas vandt i 2019 sølv ved verdensmesterskabet ved Motocross i MX2-klassen og overgik dermed sig selv efter de to foregående år, hvor han vandt VM-bronze. VM-sølvet var yderst fortjent efter en sæson, hvor Thomas holdt et højt niveau og endda førte serien i begyndelsen af sæsonen. Sara Andersen sluttede 2019-sæsonen som nr. fem samlet ved verdensme- sterskabet for kvinder. Yderligere kørte Sara i de rød/hvide farver en bronze- medalje hjem til Danmark ved europamesterskabet for hold (kvinder) med sin holdmakker Line Dam Nielsen. Sara vandt derudover det svenske mesterskab 2019 for piger/kvinder. Stefan Kjer Olsen er tidligere professionel motocrossatlet og har mange års erfaring. Det viste han igen i 2019, hvor han kom tilbage til sporten efter nogle års pause. Han vandt danmarksmesterskabet/DM-A serien i MX1 (”Kongeklas- sen”). Derudover blev Stefan valgt til at køre for MXON-holdet, hvor han indtog rollen som kaptajn, og holdet sluttede med en flot 10. plads.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=