Nr. 1 - Feb. 2020

21 powerboat/aquabike / mb En af dem, der for alvor sætter Danmark på verdenskortet, når det kommer til jetski, er Marcus Jørgen- sen. Den mangedobbelte verdensme- ster erobrede endnu flere titler i 2019, hvor han igen rejste verden rundt, for at konkurrere på sportens øverste hylde. Motorbladet hev fat i Marcus for at få hans egne ord på 2019 og fremtiden. MB: Lige hurtigt til dem, der ikke kender dig… hvad sejler du, hvordan kom du i gang med at sejle, og hvor længe har du sejlet? Marcus Jørgensen: ”Jeg har faktisk sejlet vandscooter siden jeg var helt lille. Min far sejlede race og var blandt de førende tilbage i 1997 og til 2003, så det var den vej, jeg kom ind i det. Tilbage i januar 2016 rejste jeg til Dubai, hvor min professionelle karriere startede, og siden har det bare udviklet sig derfra.” MB: Hvordan var dine forvent- ninger inden sæson 2019? Marcus Jørgensen: ”Jeg vidste sådan set, hvor mit niveau var inden sæsonstart, men jeg kæmpede med, at de gamle mekanikere ikke kunne få maskinerne til at holde. Derfor star- tede jeg et samarbejde med to nye mekanikere tilbage i maj, hvorefter det hele begyndte at gå min vej. Det begyndte at se lyst ud, og vi har fak- tisk haft succes lige siden. Den ene er fra Tyskland og den anden fra Østrig, og det er selvfølgelig vigtigt at have baglandet i orden, når det kommer til en sport som denne her.” MB: Kan du snakke os igennem hvordan det gik? Marcus Jørgensen: ”Alt i alt er det gået godt, må man sige. Jeg vandt World Cuppen i Pro Runabout GP-klassen, som blev afholdt i Thailand. Det er den største klasse der er, og det største event man kan vinde i jetski-sporten - så det trofæ betød selvfølgelig en hel del at tage hjem. Desuden vandt jeg også VM i GP2-klassen, som også pynter i trofæskabet. Jeg lå til at vinde GP1-klassen også, men desværre revnede minuspolen på batteriet på vandscooteren 300 meter før mål, så der var ikke så meget at gøre. Jeg tog dog tredjepladsen i mesterskabet alligevel.” MB: Nu venter en ny sæson. Hvad lyder planen på der? Marcus Jørgensen: ”I øjeblikket er jeg i De Forenede Arabiske Emirater, hvor jeg befinder mig i Dubai og træner op til den nye sæson, som starter allerede her i januar. Jeg har til den kommende sæson skrevet kontrakt med et team hernede, kaldet ”Sharjah Team.” Dem skal jeg sejle hele UAE-sæsonen for her i Dubai, Abu Dhabi og Sharjah. Desuden skal jeg også sejle hele UIM VM-serien og EM-serien. Og så er det også planen at sejle IJSBAs tripple crown, som består af Euro Finals i Frankrig, World Finals i USA, og World Cup i Thailand. Så der bliver nok at se til i det nye år. Men det er jo bare fedt.” MB: Der sidder måske nogen derude, og ikke kender så meget til jetski og jetsport. Hvordan kommer man nem- mest i gang med det? Marcus Jørgensen: ”Hvis man har en jetski eller en vandscooter, så er der en jetski klub i Herning, hvor man kan sejle. De har også nogle mindre løb i løbet af året, som man kan komme over og sejle for at se, om det er noget, der fanger interessen. Det kan jeg kun anbefale, at man prøver af.” MB: Og til sidst, så kommer man jo ikke uden om, at jet- ski-sporten er inde i en positiv udvikling i Danmark. Hvordan håber du sporten kommer til at udvikle sig i herhjemme? Marcus Jørgensen: ”Selvfølgelig håber jeg på, at vi kan få nogle større events til Danmark. Det kunne være rigtig fedt, og så kunne folk komme ud og se det helt tæt på - og måske få blod på tanden, så vi kan få endnu flere ud og sejle!”

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=