Motorbladet 1 2021

24 off track / mb Kenny Poulsen PR Verdens mest prestigefyldte enduro-rallyløb er netop overstået. Vi kan ligeså godt afsløre det med det samme:- Honda vandt, KTM og Yamaha tabte. Der var virkelig lagt i kakkelovnen fra Red Bull KTM fabriksteamet op til dette års DAKAR, som igen blev afviklet i Saudi Arabien. Mediemaskinerne kørte på højtryk, og man kunne nærmest ikke åbne en et magasin eller kigge ind på facebook, før man fik en video eller omtale af KTM-fabriksteamet på den ene eller måde. Naturligvis var spændingen stor, for sidste år formåede Honda at kile sig ind og vinde over KTM efter mange års KTM-dominans. Spænding til det sidste Det blev et højdramatisk løb, hvor Honda fabriksteamet fra første dag lagde hårdt fra land, men som løbet skred frem, var intet sikret, før den tykke dame havde sunget ved målstregen. Og netop der viste argentineren og Honda-køreren Kevin Benavides sig som hurtigste af alle, tæt forfulgt af sidste års vinder Ricky Brabec, også på Honda, hvor KTM måtte se sig placeret på tredjepladsen. Ellers er størsteparten af motorcyklerne under Dakar jo KTM-rallycykler i alle afskygninger, men der sniger sig andre ind. Franske Sherco deltog med et fabrikshold med tre kørere, hvor alle kom i mål i top-20 og med en 6. plads til deres bedste kører Lorenzo Santolino. Husqvarna var også med, og Pablo Quintanilla kvitterede med en syvende- plads. HONDA IGEN ØVERST PÅ PODIET Paris-Dakar 2021 gav sejr til Honda Spansk udvikling Gas Gas deltog igen med en enkelt cykel med kvindelig chauffør. Igen var det Laia Sanz, der sikkert førte cyklen til mål som bedst placerede kvinde. Og ja, der var faktisk en del kvinder med, både på motocykler, de lette køretøjer og i bilklassen. Yamaha stillede også til start med et firemands fabriksteam. De viste god fart, men ingen af dem nåede målstregen og alle måtte udgå med motorskader. Rieju, som er en måske ret ukendt spansk motorcykelproducent, men med tidligere Paris-Dakar erfaring, stillede i år op med tre cykler. Ikke deres egne cykler, men lejede KTM rallycykler. Alle tre gennemførte. Det interessante her er ikke resultaterne, men årsagen. De vil udvikle deres egne 4-takts enduro og rallycykler, og dette løb blev brugt som læring og laboratorie. Spændende at se, hvad det udvikler sig til. Indiske Hero deltog igen med fabrikscykler, hvor to kom i mål. Sidste år mistede de jo på sørgeligste vis deres topkører, men valgte at deltage igen og brugte lejligheden til at hylde hans minde. Hero vil garanteret deltage igen til næste år. Vi glæder os allerede til at følge næste års Dakar.

RkJQdWJsaXNoZXIy OTQ3NTEx