Motorbladet 1 2021

34 gyldne øjeblikke / mb Uffe Lomholt Madsen, Historisk Udvalg Mike Patrick og Ken Carpenter GYLDNE ØJEBLIKKE Ny artikelserie i Motorbladet fortæller om gyldne øjeblikke i DMU-spor- ternes historie. Oplev nogle af motorsportshistoriens største momenter. Artiklerne er skrevet af DMU’s Historisk Udvalg. Den individuelle VM-speedwayfinale i 1985 skulle atter finde sted i England, men for første gang skulle den afholdes et andet sted end på det berømte Wembley i London, der efter VM-finalen i 1982 ikke mere blev brugt til speed- way. FIM valgte Odsal Stadium i Bradford til årets VM-finale. Banen havde ikke været benyttet til speedway i ti år, så en omfattende renovering fandt sted forud for finalen. Fire danske ryttere havde kvalificeret sig. Den regerende verdensmester Erik Gundersen, rivalen Hans Nielsen, Tommy Knudsen og debutanten i finalesam- menhæng, Jan O. Pedersen. Det havde regnet om formiddagen, men vejret var fint inden første heat, selvom banen stadig var temmelig fugtig. Muligvis derfor blev de første seks heat udelukkende vundet fra den inderste bane. ENSNÆVER SEJR Erik Gundersen tog sin anden individuelle VM-sejr i 1985 En perfekt start I 4. heat skulle både Erik Gundersen og Hans Nielsen ud for første gang. Nielsen fra inderbane og Gundersen på bane 2. Erik kørte mod startsnorene to gange inden starten endelig gik. Hans lavede en perfekt start fra inderbanen. Lige efter kom Erik, der slingrede lidt i sving 1-2, hvad der var nok til at Sam Ermolenko (USA) fra en yderbane- start nåede at passere Erik indenom. Og sådan blev rækkefølgen i det heat med ungareren Zoltan Adorian sidst. Ingen kunne på det tidspunkt vide, at netop Nielsen, Gundersen og Ermolenko skulle mødes igen senere i finalen! Efter at samtlige ryttere havde været på banen en enkelt gang, var der fire med maksimumpoint: Hans Nielsen og Jan O. Pedersen samt Kelvin Tatum (England) På sejrspodiet. Hans Nielsen (sølv), Erik Gundersen (guld) og Sam Ermolenko (bronze). Foto: Mike Patrick.

RkJQdWJsaXNoZXIy OTQ3NTEx