Motorbladet 1 2021

7 motocross / mb K ÅBNER IGEN Disse begrænsninger har været hårde at acceptere for både klub og med- lemmer, og det gør forventningerne, spændingen og utålmodigheden til den kommende sæson endnu større. Her i 2021 glæder vi os alle sammen til at mødes, til at snakke cross, til at vise vores nye eller nypolerede grej frem - og mest af alt til at mærke pulsen og gejsten ved at dyrke den sport vi elsker. Derfor kommer vores håb og forventninger til en mere fri og åben sæson også til udtryk gennem alle de planer, vi har lagt med klubaktiviteter, træningsskoler, kørersamlinger, løb og meget mere. Vi synes dog også, at vi vil fremhæve det gode fra sidste års udfordrende sæson: Det er at klubben og medlemmerne i fællesskab kan overkomme mange flere udfordringer, end vi går og tænker over, og derfor kan vi med sikkerhed sige at 2021-sæsonen bliver fantastisk.” Jan Hvam, Randers Motor Sport: ”På samme tid sidste år havde vores elitekørere allerede været i Redsand nogle gange for at være klar til ADAC, EM og VM. Men nu ser det anderledes ud. Den flagermus i Wuhan har været til meget besvær ved at bredde sin smitte til hele verden. Kørerne ved ikke, om de kan komme ud og køre de første afdelinger af diverse mesterskaber, og lige nu ser det ikke for godt ud. Jeg tror ikke på, at vi kommer i gang med løb før vi får udrullet vaccinen i hele landet, nu da der er flere varianter af virussen, der hærger. Hvis vi er heldige, kommer vi måske til at samle mere end 10 efter påske. Her i Randers Motor Sport har vi fået tildelt en afdeling af OB-DM i april, men den forventer jeg ikke vi kan afvikle. Jeg kan også frygte for det A-DM, vi skal afvikle i juni. Vi har en DMU C-Cup i september, og den tror jeg på. Vi plejer også at køre nogle løb med 3 DMCU-klubber på Djursland. Det håber vi på, at der bliver plads til, men hvis der kommer mange aflysninger, bliver løbskalenderen vel lavet om, som den blev sidste år. Vi må se, hvad fremtiden bringer.” Morten Christiansen, Aalborg Motor Klub: ”Altså personligt glæder jeg mig til at jeg ikke skal tænke på, hvad jeg skal have at spise onsdag og lørdag, for der står den altid på crossburger og pommes på Dall-banen. Spøg til side: jeg tror, jeg taler for alle når jeg siger, at vi glæder os til at opleve liv på banen igen, til duften af benzin fra maskinerne, til alle vennerne og det fantastiske sammenhold, der er i klubben. Vi ser også frem til fedt race til de løb, vi afholder i år, samt uge 29, hvor vi normalt samles 2-300 mennesker i løbet af ugen til cross og hygge. I år er der i øvrigt igen træningsskole med nogle af landets dygtigste trænere.”

RkJQdWJsaXNoZXIy OTQ3NTEx