MOTORBLADET JUNI 2014 - page 29

29
motorbladet
I løbet af de sidste par år har vi set, at trialsporten på Sjælland
har fostret et par at de mest lovende trialkørere i mange år. Martin
Hirschgaard og Mikkel Brade står på spring til at overtage trialkro-
nen efter Morten Andersen fra Holstebro, der ellers for tiden er i en
klasse for sig selv. Og specielt Mikkel, der endnu kun er 14 år, er
meget spændende at følge.
Den danske GasGas importør ligger i da også på Sjælland, og eje-
ren Erik Blæsbjerg er en meget aktiv trialkører, ligesom der løbende
kommer nye kørere til.
Dette års udgave af Hedeland trial var ramt spot on, et forholdsvis
let trial for de fleste, men der var ikke tvivl om at tidligere tiders
holdning om at ”hvis det er for svært må folk sgu bare træne” var
væk. Succesen giver anledning til at tro, at årets næsten rekordsto-
re deltagelse med over 30 kørere, vil blive slået til næste år.
Men hvad er så paradokset? Jo, ovenstående kunne jo tyde på, at
trial på Sjælland er inde i en gedigen optur, med de bedste kørere,
gode træningsfaciliteter m.m.
Men i år blev Lynge Trial aflyst. Løbet, der for mange er et af årets
højdepunkter, med lang transportrute, sektioner man kun kan lave
her osv., var ikke truet af at manglende tilladelser (eller andre ude-
fra kommende faktorer). Årsagen til aflysningen var, at der ikke var
nogen kunne overkomme at lave det!! Hedeland var faktisk ved at
lide samme skæbne.
Tordenskjolds soldater er pressede ( i øvrigt ikke kun på Sjælland).
Jeg er selv en af disse soldater, og jeg ved af erfaring, at når man
gør opmærksom på dette problem, bliver det opfattet som piv og
brok. Ofte af de samme folk, som man egentlig gerne så ”komme
lidt ind i kampen”... Jeg håber, at der er trial-folk på Sjælland, der
reagerer i tide og træder til, ikke kun med ord, men med handling.
Ellers er der reel fare for at vi ikke kommer til Sjælland og kører løb
i 2015.
offtrack
Succes eller fiasko?
TRIAL PÅ SJÆLLAND: ET PARADOKS
Tekst: Hans Jørn Beck
Eli Pedersen EDK har nok at se til. Hedeland trial
Erik Blæsbjerg EDK Hedeland trial
FYN STØDT FRA TRONEN
DM/DMU cup stillingen efter halvdelen af DM er kørt
Elite Fyens Motor Sports mangeårige dominans i denne klas-
se ser ud til for alvor at være brudt: den mest vindende kører
nogensinde, Thomas Pedersen, ligger på en 5. plads. Morten
Andersen, RTS, er i spidsen helt suverænt med tre vundne
afdelinger, men lige i hælene er tre sjællændere. Martin Hir-
schgaard på 2. pladsen er tæt forfulgt at Oldingen - Dan Jør-
gensen og den kun 14-årige Mikkel Brade. Alle HM.
B-klassen er i denne sammenhæng også interessant, for på
en forholdsvis komfortabel 1. plads finder vi en pige, nemlig
Sofie Sørensen, RTS, der har formået at holde Martin Ander-
sen, FMS, og Erik Blæsbjerg, EDK, bag sig. Og for at det ike
skal være løgn, finder vi allerede på 4. pladsen igen en pige,
nemlig Fie Andersen fra FMS. Så drengene i B-klassen har
virkelig fået deres at se til.
I 40+ klassen ser det indtil videre ud til at blive et opgør mel-
lem Villy Kyndesen og Hans Jørn Beck, begge FMS, der indtil
videre har skiftedes til at vinde de tre første afdelinger. Skulle
det i sidste ende lykkes Villy Kyndesen at stå med guldet, vil
det være første gang for ham. Villy bliver jo omtalt som den
bedste trialkører i DK, der aldrig har vundet guld.
De øvrige stillinger og resultater finder i som altid på www.
trialsport.dk her ligger der også en del billeder i galleriet.
1...,19,20,21,22,23,24,25,26,27,28 30,31,32,33,34,35,36
Powered by FlippingBook