Nr. 3 - Juni 2018

17 motocross / mb Kim Sørensen har været med til at definere toppen af dansk motocross i over et årti, og han er stadig ikke færdig med at blande sig. Derfor har han gjort et stort nummer af forbere- delsen til 2018-sæsonen, som han har prøvet at skemalægge i så stor grad som muligt. Kim startede da også med at vinde første afdeling af årets DM, og derfor satte Motorbladets udsendte sig ned med Kim for at få nogle svar på, hvordan han har forbe- redt sig, ligesom snakken også faldt på hvad der skal ske, når tiden som aktiv en dag rinder ud. Og det viser sig, at #87 har planerne på plads. MB: Du har trænet intenst i vinter, hvordan har du gjort? Kim Sørensen: Det hele startede egentlig i slutningen af 2017, hvor jeg skiftede over til 350’eren. Skiftet der gav mig en helt ny køreglæde. Jeg har trænet meget mere målrettet og specifikt efter jeg tog den beslutning. Jeg har delt vinterperioden op i små sektioner, hvor der har været fokus på forskellige ting. Derudover har jeg været 14 dage i Spanien med Brian Kjær Jørgensen, og så senere en uge i Italien. Så jeg har fået kørt nogle gode konstruktive timer på cyklen og målrettet min træning. MB: Du har været med i mange år, hvor føler du, at du har overtaget i forhold til de ”nye” drenge i MX1? Kim Sørensen: Jeg har helt klart en god portion erfaring, som jeg kan trække på. Og så håber jeg på at kunne holde hovedet koldt i de rigtige situationer. MB: Hvad er det vigtigste man skal kunne, når man kører i den store klasse? Kim Sørensen: Det er rigtig vigtigt at få gode starter, fordi de forreste kører stærkt og kan være svære at hente. Og så er det også vigtigt at kunne køre med hovedet - med det mener jeg, at hvis du bare kører med hovedet under armen, så er du færdig efter 10 minutter, fordi en 450’er så har trukket dine arme så forfærdelig lange, at du ikke kan holde ved mere. MB: Du har proklameret, at det nok skal være i år, hvis du skal være mester. Hvad mener du med det? Kim Sørensen: Jeg har trænet hårdt, kørt mere end jeg plejer, så min forberedelse har der ikke været noget at sætte en finger på, så hvorfor ikke nu? Jeg er jo heller ikke helt ny mere, så jeg føler at det er ved at være på tide. MB: Du har slået dig på at træne også. Hvad prøver du at give videre til dem der søger din hjælp? Kim Sørensen: Ja, jeg kan helt vildt gode lide at træne de unge drenge. Jeg føler, at jeg har så meget, jeg kan give videre. Jeg har trods alt kørt i 20 år nu, og hvis jeg kan hjælpe de unge drenge frem uden at de skal igennem nogle af de fejl, som jeg selv har lavet, er det fedt. Og så kan jeg helt vildt godt lide at se udviklingen som sker, hvis jeg gør mit arbejde godt nok. MB: Hvordan ser dine fremtids- planer ud i dansk motocross? Kim Sørensen: Fremtiden er svær at spå om. Jeg har en plan, som jeg holder for mig selv indtil videre, og derefter må vi se hvad der sker. Men klart, når jeg engang er færdig som aktiv, så kunne jeg godt se mig selv som træner for to-tre unge drenge, mere eller mindre på fuld tid. Der- udover vil jeg selvfølgelig fortsætte med at afholde min sommertrænings- skole. Jeg kommer aldrig væk fra sporten, det er én ting der allerede er helt sikker!

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=