Nr. 3 - Juni 2018

23 powerboat/aquabike / mb Danmarks eneste racerbåds kører, Sebastian Haugaard Trads, har i denne sæson fået en unik mulighed for at komme et skridt tættere på drengedrømmen om et verdensme- sterskab i Formel 1. Sebastian skal prøve kræfter med Formel 2, hvor han bl.a. skal være med til at skrive Danmarkshistorie i Aalborg den 15.- 17. juni. MB: Hvordan gik din 2017-sæ- son? ”Sæsonen 2017 var noget af en ud- fordring. Min første sæson indenfor racerbådssporten var gået over al forventning, og jeg havde formået at slutte 2016 med en 5. plads i verdens- mesterskabet i Formel 4 (F4) uden no- gensinde at have siddet i en racerbåd ved sæsonens start. Der var derfor lagt op til en rigtig spændende sæson i 2017 med forhåbninger om podiepla- ceringer. Vi investerede i en ny båd og forberedelserne til sæsonen gik rigtig godt. Ved første VM-afdeling kunne vi se, at vi manglede fart og vi fik derfor to 8. pladser. Med flere nye tiltag tog vi til den anden VM-afdeling i England, hvor vi i første race igen fik en 8. plads. I andet race kom jeg op at ligge 5’er, men under løbet gik der hul i den ene ponton, hvilket gjorde, at båden satte sig på tværs på langsi- den, hvorefter en af de konkurrerende både kolliderede direkte ind i siden på min båd og totalskadede den. Båden nåede desværre ikke at blive klar til tredje VM-afdeling. Vi satsede derfor på EM i Tyskland. Her gik det en smule bedre, og jeg var med fremme under tidtagningen og kvalificerede mig som 7’er. Jeg fik jeg en super start og rundede første bøje som 4’er hvorefter en båd flippede og vi måtte have omstart. Endnu engang gik det rigtig godt og jeg rundede igen bøjen som 4’er, men i andet sving sejlede en bagvedliggende båd direkte igennem siden på min båd, og jeg måtte endnu engang udgå med en totalsmadret båd. Jeg havde dog også en positiv oplevelse i 2017. Formel 1 (F1) er den højeste klasse i racerbådssporten og ved en VM-afdeling i 2017 havde alle F1-holdene en F4 båd med, så der blev arrangeret et F4-løb, hvor unge talentfulde kørere kunne få mulighe- den for at vise deres talent overfor de store F1-hold. Jeg var så heldig at blive inviteret til at deltage, og jeg formåede at kæmpe mig til en flot 2. plads, hvilket jeg er meget stolt af. Så alt i alt var 2017 en udfordrende sæ- son for mig med enkelte lyspunkter.” MB: Hvad forventer du af 2018? ”Sæsonen 2018 er en smule atypisk, da jeg både skal sejle F4 og Formel 2 (F2). Vi har endnu engang fået en ny båd med et helt nyt design, som ger- ne skulle være hurtigere end sidste års båd. Oprindeligt var jeg tilbudt at sejle F2 i Aalborg, hvilket ligger samme weekend, som årets første F4 VM-afdeling. Da der kun er fire runder i F4 VM betyder det, at en topplace- ring samlet set ikke er muligt. Vi har derfor planlagt at deltage i enkelte VM-runder i F4, men lægger det primære fokus på EM, som afvikles i juli. Her er målet en top 5-place- ring. Det er planen at deltage i to VM-afdelinger i F2, en i Aalborg den 15.-17. juni og så en afdeling i Norge i Tønsberg 3.-5. august. Hvis alt går godt i Aalborg og Tønsberg, kan F2 EM være en mulighed. Hvis jeg kan finde sponsorer, som kan hjælpe med finansieringen.” MB: Hvad er de største forskel- le mellem F4 og F2? ”F2 er det vi kalder kongeklassen i Europa, og det er noget af det ypperste at nå indenfor racebådsver- denen. Det er klassen med de største talenter og flere F1-kørere sejler også med i denne klasse, når de ikke sejler F1. Den største forskel på F4 og F2 er helt sikkert farten. I F4 sejler vi med en 4-takts 60 HK-motor, hvor man i F2 sejler med en 2-takts 200 HK-motor. Så hvor vi i F4 sejler 110-120 km/t så sejler man op mod 200 km/t i F2. De mange hestekræfter giver ligeledes en hel anden acceleration end hvad man oplever i en F4-båd. F2-bådene følger uden problemer med nogle af de hurtigste sportsvogne, vi kender til, såsom Lamborghini fra 0-100 km/t. Som kører bliver den største forskel derfor, at alt kommer til at foregå meget hurtigere end i F4. Det, at man har fået en afdeling af verdens- mesterskaberne i F2 til Danmark, er første gang i Danmarkshistorien, og har man fri i løbet af weekenden den 15.-17. juni, så bør man uden tvivl tage til Aalborg og se racet. Jeg har haft fornøjelsen af at se både Formel 1 (bilrace) og Le Mans, men intet kan måle sig med et F2 racerbådsløb.” MB: Hvad kan vi forvente af dig som eneste dansker i feltet til løbet i Aalborg? ”Jeg håber inderst inde, at jeg kan gøre en god figur på vandet og inspi- rere andre mennesker til at opsøge sporten, så vi kan få racebådssporten tilbage til de danske farvande. Jeg har aldrig siddet i en F2-båd før, og jeg føler mig meget beæret over muligheden, som Anders Bak, Svend Havemann og Christen Mølgaard har givet mig for at sejle med i F2. Mine forventninger mht. resultat og placering er derfor på nuværende at kvalificere mig ind til løbet, da det kun er 20 både ud af de forventede 40 tilmeldte, som kommer til at være med i finale-racet. En top 10-place- ring er selvfølgelig en drøm, som jeg helt sikkert vil gå efter.” MB: Hvordan ser du på din egen fremtid i powerboat sporten? ”Hvis jeg først udelukkende ser på de sportslige resultater, er den ultimative drøm helt sikkert at blive verdensmester i F1. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Siden barnsben har det været min helt store drøm at få lov til at sejle racerbåd, og jeg føler mig vældig privilegeret over at kunne udleve denne drøm. At sejle F1 kræver dog, at man er fuldtidspro- fessionel, hvilket vil indebære at jeg stopper med at arbejde for at kunne rejse rundt til diverse løb verden over, og som det ser ud pt. har jeg desvær- re ikke sponsorer nok til at udleve dette. Jeg håber, at jeg kan gøre det rigtig godt i både F4 og F2 i år - og herudfra tage det fulde spring ind i F2 i 2019 eller 2020. Hvis jeg skal se væk fra mine egne sportslige resultater, er min helt klare målsætninger at få racerbådssporten til at vokse til tidligere tiders størrelse. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre, fordi det er lykkedes for dem i Norge. Ser man bare seks år tilbage, var racerbåds- sporten nærmest uddød i Norge, og de har på nuværende tidspunkt flere kørere med fremme i verdenstoppen og arrangerer årligt en afdeling i F2-verdensmesterskabet. Derfor tror jeg også, at sporten kan og vil vokse i Danmark. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at det lykkes.” Ved EM sidste år blev Sebastians H. Trads’ båd påsejlet og totalskadet. Det var medvir- kende årsag til en skuffende sæson. Sebastian har store forhåbninger til sin nye racerbåde. Her ved et race i Brodenbach, Tyskland, først i maj.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=