Nr. 3 - Juni 2018

25 powerboat/aquabike / mb Når den årlige maritime begivenhed ”Aalborg Regatta” skydes i gang fra den 15.-17. juni 2018, vender racerbådssporten samtidig tilbage til Danmark. Netop denne weekend afholdes sæsonens 2. afdeling af verdensmesterskabet for Formel 2 ra- cerbåde på Limfjorden ved Aalborgs Havnefront. Teamet bag afviklingen af racet er promotorerne Anders Bak Rasmussen og Svend Havemann, som begge har rødder tilbage i racerbådssporten, både som kørere og arrangører af stævner. -I forbindelse med et mindre race i Aalborg kunne jeg ikke slippe tanke om at få racerbådssporten tilbage til Danmark, fortæller Anders Bak Rasmussen og fortsætter: -Jeg talte med flere personer i spor- ten, og der var flere, der henviste mig til Svend Havemann, da de vidste, han havde samme drøm. Svend og jeg fik luftet vores ideer, og hen over et godt glas vin etablerede vi samarbej- det, for vi var enige om, at det var på tide at få racerbådssporten tilbage på landkortet. Måske i særdeleshed tilbage til Aalborg. Med ord fulgte handling. Ideen blev præsenteret for Aalborg Kommunes eventsekretariat ved eventchef Søren Thorst, som var hurtig til at gribe bolden og lade Aalborg Regatta udvide med Formel 2-racet, som taler lige ind hjertet på den årligt tilba- gevendende maritime begivenhed i byen. Holdet sættes At arrangere et race af denne kaliber kræver et stærkt hold, og Anders Bak Rasmussen siger, at det har været en fornøjelse af mærke folks opbakning og interesse. Udover promotorerne består holdet af en mindre hær af frivillige, som alle har sit at byde ind med, og som brænder for racerbåds- sporten. -Der har fra den spæde start været stor interesse og opbakning fra folk med tilknytning til sporten. Det har derfor ikke været svært at sætte det rigtige hold, siger Anders Bak Rasmussen.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=