Nr. 3 - Juni 2018

34 speedway / mb Heidi Jaenicke, fan og kasser i Fjelsted Supporters -Jeg synes, billetpriserne er for høje. For en familie på fire er der tale om to tusinde kroner, hvilket et betydeligt højere end fx i Målilla eller Teterow. Måske er det engangs-banen, som koster så meget mere at etablere. -Samtidig er jeg i grunden ikke vild med at se speedwayløb på et fod- boldstadion, hvor man er bænket til et plasticsæde og ikke kan bevæge sig rundt. For de ægte speedwayfans er det bare ikke den samme fornemmelse. -Jeg savner de grønne skråninger i Vojens, hvor der kunne opstå en festival-stemning i takt med hæsblæsende heats. DMU kunne måske også bruge Vojens som neutral bane til DM hold-finaler for at holde liv i den gamle arena. -Selvfølgelig er det en forretning, som skal løbe rundt, men jeg tænker nogen gange, at grand prix-serien er ved at blive en tand for kommerciel. Man fjerner sig fra de faste fans i en – måske håbløs – kamp for at finde nye kunder til sporten. -Man kunne med langsigtet fordel støtte og opgradere de eksisterende baner og tænke lidt mere i, at BSI/IMG samarbejdede med klubber og fx supportergrupper - som jeg selv tilhører - og give os lidt credit for det store ulønnede arbejde, som stadig er speedwaysportens vigtigste fundament. MENINGER OM HORSENS: Niels Kr. Iversen, Grandprix kører. -Det var et andet niveau i Parken, men trods alt bedre med et fyldt stadion i Horsens end en halvtom nationalarena. Selv har jeg ikke klaret mig for godt i Horsens. Måske er banen lidt for smal til en type som mig, og så ved jeg jo ikke om jeg – som Grand prix-reserve – overhovedet skal til Horsens i år. -Alle snakker om savnet af Vojens, men jeg tænker, at man i tilfælde af to grandprix-løb kunne skele til Esbjerg. Det er en fed racerbane med gode faciliteter og mindst lige så spændende som fx Hallstavik i Sverige, som er på kalenderen i år. MENINGER OM HORSENS: Hvor mange år tager det at skabe en klassiker. For store belgiske cykelløb kan der gå årtier, men mindre kan gøre det i speedway-sammenhæng. Efter VM-finalerne på Wembley fra 1936 gik man over til en tredeling mellem London, Gøteborg og Katow- ice i 1960’erne. Siden kom en mere omskiftelig periode i 1980’erne, med fx Los Angeles, Norden, Amsterdam og Vojens. Vojens blev naturligvis det danske omdrejningspunkt, da FIM indførte Grandprix-serien fra 1995. Ole Olsens gamle hjertebarn – tæt på Skrydstrup lufthavn – var for længst cementeret i danskernes bevidsthed som natio- nens absolutte speedwaystadion. Tolv gange København Da britiske BSI omkring årtusinde- skiftet overtog Grandprix-serien med den driftige John Postlethwaite ved roret, opstod den æra, vi har oplevet gennem snart tyve år. VM speedway på store nationale arenaer som fx Cardiff i Wales og Parken i København, garneret med folkekære stadions som Marketa i Prag og Olimpia i Bydgoszcz. BSI satsede højt og tabte indimellem. Nya Ullevi i Gøteborg mistede sin kraft og Arena auf Schalke i Gelsen- kirchen blev en katastrofe. Western Stadium i New Zealandske Auckland holdt kun i tre år, men kostede kassen for de promotorer, der turde investere i den skrøbelige sport. Det blev til tolv fine udgaver i Parken i København, og endda fire år med to danske VM-løb fra 2009 til 2012, hvor Vojens lagde slagger til Nordic GP. Men publikum svigtede, især det københavnske, og nærmest symbolsk forsvandt duften af metanol fra den danske hovedstad i 2014 – samme år som DMU fejrede 100 års jubilæum. Man lukkede dog på smukkeste vis, med at Kronprins Frederik kunne overrække sejrstrofæet til en jublen- de Niels Kr. Iversen. Juvelen tilbage Den danske juvel i grandprix-serien kom bare ikke tilbage til Vojens, som mange havde håbet på, for anlægget trængte – og trænger stadig – til en opgradering i millionklassen. Og hvem skal betale, når selve klubben i perioder har kørt på vågeblus og Ole Olsen ser det som en opgave for Haderslev Kommune at skabe en venue, hvor man - ud over speedway - også kunne skabe koncerter og andre begivenheder. Som Ole Olsen siger: -Alle vil gerne have fremskridt, men helst ingen forandringer. Horsens byder ind I den gamle østjyske fængsels-by havde fremsynede folk som fx koncer- tarrangør Frank Panduro besluttet at ændre byens lidet flatterende ry. Kommunen var friske og vidste, at kultur og sport kunne løfte byen og tiltrække indbyggere og skabe vækst. Selve fængslet blev omdannet til koncertsted med verdensnavne som Metallica og Rolling Stones, men også sporten, med fodbold, håndbold og basketball fik en saltvandsind- sprøjtning. Med AC Horsens som rygrad skabtes en villighed til at over- tage det danske speedway-grandprix, hvilket skete med en treårig aftale fra 2015. De sportslige rammer var glimrende, og byens kultur- og erhvervsliv var med fra første færd. Speedway skulle være med til, at Horsens gav de andre østjyske købstæder baghjul! Efter nogen tovtrækkeri i kulissen