Nr. 3 - Juni 2018

35 speedway / mb PROFILEN Maja Louise Bæk Holsted Speedway Klub Alder: 14 år Klasse: 85cc Motormærke: Honda ”Min storebror Patrick startede med at køre speedway. Jeg syntes, det så sjovt ud, og nu er jeg i gang med min ottende sæson. Jeg kører speedway, da jeg godt kan lide fart og spænding. Det er især sjovt, når det lykkes at vinde over drenge- ne. Ikke alle drenge tager det lige pænt, da det jo ikke er sjovt at tabe til en pige i en ”drenge-sport”. Min bedste oplevelse var, da jeg rykkede op på 85cc i 2015. Mit mål for 2018-sæsonen er at blive så dygtig i år, at jeg kan rykke op i 2. division til næste år. Mit store idol er Andreas Jonsson fra Sverige.” Melischa Haugaard Lund Kronjylland Speedway Club Alder: 9 år, går i 3.c på Hobrovejens Skole i Randers Klasse: 50cc Motormærke: Yamaha ”Jeg startede med at køre speedway, fordi både min farfar og far har kørt speedway, og jeg kører nu på fjerde sæson. Jeg elsker at køre speedway, fordi det går stærkt, og det er sjovt og hyggeligt. Speedway er lige mig. Min bedste oplevelse med speedway er helt sikkert Bar Cup. Det er et stort løb, der afholdes en gang om året på KSCs bane i Fladbro. Mit store idol er Nicki Pedersen. Han er mega sej og kører rigtig stærkt. Jeg har også mødt ham og fået taget billeder med ham. Mit mål for 2018 er at vinde klubmesterskaberne i 50cc i KSC.” Jakob Nymark Haderslev Motorsport Alder: 24 år Klasse: 500cc græs- og langbane Motormærker: Jawa og GM ”Langbane er sjovt, fordi udfordringerne og banerne er vidt forskellige, og sammenholdet er helt specielt. Alle hjælper alle. Langbanecyklerne har gearkasse og noget affjedring, men den største forskel på speedway og langbane er måden, et løb bliver afviklet på. Et langbaneløb kan sagtens tage fem-syv timer, da vi har træning om formiddagen, løb fra middag eller kl. 13, og efter løbet sidder vi ofte sammen og hygger. Min yndlingsbane er Teterow Bergring. Jeg har kørt to gange på den 1800 meter lange græsbane. Minimum otte kørere starter ad gangen, og man drejer både til højre og venstre og har hop på banen. Det skal simpelthen opleves.” Lars Kvistgaard Privat MENINGER OM HORSENS: Hans Nielsen, tidl. verdensmester, landstræner. - Med de sidste par års resultater in mente er jeg meget glad for, at vi stadig har et dansk grand prix. Det organisatoriske bagland i Horsens gør virkelig en stor indsats for at skabe en event af høj klasse. -Selvfølgelig vil vi i DMU gerne have to danske grand prix-løb, men det kræver simpelthen også, at vi har kørerne, som kan levere topresultater. Horsens er et vigtigt fyrtårn i disse år, hvor en ny generation skal til at etablere sig. Så må vi se, om der at basis for to løb lidt længere frem i tiden. Gerne i Vojens eller måske et andet sted i Jylland. Kunne det måske være i Brovst? - udtalt med et glimt i øjet. Chris Uldal, sportsjournalist Jyske Vestkysten -Som den lidt nostalgiske romantiker jeg er, savner jeg den særlige atmosfære, som Vojens Speedway Center altid har budt på. Det er jo et legendarisk sted, hvor man føler historiens vingesus. -Men samtidig er jeg imponeret af det store arbejde, man har gjort i Horsens. Både kommunen, AC Horsens og alle i baglandet har bevist, at man formår at hive publikum til CASA Arena. Hermed er det danske grand prix stadig en flot afdeling i VM-serien, og det er vigtigt, at man har spektakulære events som modvægt til den tyngde, vi ser i Polen med hele tre afdelinger. MENINGER OM HORSENS: blev det i det sene efterår 2017 offentliggjort, at Horsens gerne tager tre år mere, 2018, 2019 og 2020. Mange åndede lettede op, for der var vist en reel bekymring for om Danmark – med det resultatmæssigt forfærdelige 2017- kunne holde et grandprix på kalenderen. Garvede fans peger stadig på Vojens - trods anlæggets mangler - for det kan vel ikke være slemmere end fx Krsko eller Hallstavik, som pryder serien i år. Svaret blæser i vinden, for som flere kendere siger nedenfor, skal der altså danske topkørere med helt op i medaljestriden, før man kan fylde to danske stadions på samme sæson. Derfor skal vi være glade for, at man i Horsens godt gider at tage det store slid. Nu napper de tre år mere, og per- sonligt støtter jeg gerne op – ikke kun for at bakke op om Nicki og aftenens danske wildcard, men også for at vise min support for arrangørerne. Og måske kalder vi om få år Horsens for en klassiker.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=