Nr. 3 - Juni 2018

7 dmu / mb Det skal være let at prøve DMUs sporter. Det er filosofien bag den fælles åbent hus-dag, DMUs klubber holdt sidst i april på tværs af landet og sportsgrenene. Dagen var til drenge og piger, mænd og kvinder i alle aldre, der havde lyst til at prøve kræfter med sporten. Vejret var perfekt, og i år havde endnu flere grene meldt sig på banen. Besøgende fra hele Danmark kunne derfor vælge mellem sportsgrene som motocross, speedway, road racing og trial-klubber. Klubberne havde fået tilsendt forskellige materialer fra DMU, ligesom de selv har været rundt i lokalområdet for at promovere dagen. Dette resulterede i, at mange mennesker gæstede klubberne, prøvede maskinerne og ellers bare fik en hyggelig snak omkring sporten. Tilbagemeldingerne har været posi- tive, og det er tydeligt at åbent hus giver nogle gode oplevelser for både nuværende medlemmer, men også de besøgende. Grindsted samlede de lokale Det var ikke til at tage fejl af suc- cesen i Grindsted Speedway klub, hvor 45 gæstede klubben. Dette er næsten en fordobling siden Race Day 2017. Formand Kenneth Nielsen siger følgende omkring dagen: ”Som for- mand for GSK kan jeg kun sige, at jeg er rigtig stolt af vores ungdoms- og amatørafdeling. De har alle gjort et kæmpe stykke arbejde. Vi fik stor ros for, at der var styr på dagen. Børnene var glade og alle i GSK var glade, hvil- ket vi ser som en rigtig vigtig faktor for at have en god klub.” Ingen i lokalområdet var i tvivl om, hvad der skete denne solrige lørdag. Klubben havde besøgt de lokale skoler og delt over 400 postkort ud til eleverne. Derudover har klubben aktivt brugt Facebook og klubbens hjemmeside til at promovere dagen. Klubbens store indsats har haft en afgørende indflydelse på deres store succes. I alt deltog 38 DMU-klubber i dagen. Alene i speedwayklubberne var der 280 nysgerrige besøgende. Tal fra DMU tyder på, at en typisk klub havde mellem 20 og 30 besøgende på dagen. Tallet er dog behæftet med usikkerhed, da besøgstallene ikke var endeligt opgjort ved redaktionens slutning. Hvad synes klubberne om Race Day 2018? ”En sjov dag som altid, hvor medlem- merne glædeligt hjælper til og har en stemningsfyldt dag” ”Det var i år fantastisk – vejret var med os, og vi havde nogle gode forældre som hjalp til” ”I Fredericia var stemningen fanta- stisk blandt medlemmerne, hvor alle hjalp til. Vi kan bruge det efterføl- gende til at bygge videre til at holde åbent hus senere på året” ”Fantastisk dag, hvor der var 35 glade og forventningsfulde børn og voksne ude og prøve speedway. Det er bare så dejligt at se glæden i børns øjne, når de har fået en tur eller selv kørt et par runder på banen.”

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=