Nr. 3 - JUNI 2019

30 off track / mb Ole Beck og Kenny Poulsen ”Pigen Med Kameraet,” Kenny Poulsen, Henrieke Schade Aldrig før har der været så meget spræl i dansk endurosport. De mange løb rundt om i landet tiltrækker kørere fra landene omkring os. Motocross-rytterne har også opdaget de spændende udfordringer, som et enduro byder på, og sporten tiltræk- ker crosskørere, der efter skader fortsat vil køre race. Enduro er nemlig en sikker motorsport, hvor skaderne er minimale og sjældne. Derfor er det ikke usædvanligt med mellem 50 og 400 deltagere til de danske enduroløb. MASSER AF KØRERE Dansk enduro oplever interesse fra udlandet og andre sporter. Ole Beck og Kenny Poulsen giver en status på første halvår af 2019 Årets start Vi havde håbet på frost med is og sne til vinterens første race, men måtte nøjes med regn og mudder. Det var der rigeligt af til Spørring Ekstrem Enduro. Det efterfølgende WildWest Enduro DM1, som blev kørt i sandkassen på Oksbøl Militærterræn, skilte mænd fra mus. Netop her var de to kvinder Pia Libenholt og Ida Hansen - som i januar gennemførte det 6.000 km. lange Almeria-Dakarløb - suveræne og kørte solide 4 og 5 omgange hjem på det 15 km lange ”Sahara”-spor i Oksbøl. De 2 ”sandlopper” placerede sig derfor ret pænt under WildWest, som 53 (Pia) og 43 (Ida) ud af 86 i generalklassementet. Selvbeherskelse er afgjort pigernes trumfkort, for under det afrikanske enduroløb, hvor de placerede sig som nr. 6 og 7 iblandt 31 mandlige delta- gere, brækkede mange både arme og ben i deres iver på at komme først. Ida og Pia viser altså både i udlandet og i Danmark, at et enduro ikke kan køres med ”hovedet under armen”. Årets andet DM-løb, Jægerspris Enduro, var næsten romantisk. Træernes blade var mirakuløst tidligt sprunget ud, solen skinnede og dagen før havde det regnet så voldsomt, at alt støv havde lagt sig. Det kulsorte og bløde spor i ren muld var altså en sand fryd at betræde, og der blev kørt meget stærkt. Sporet var veldesignet i år med et godt flow og god variation mellem det snedige og det hurtige. Tak skal lyde til arrangørerne.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=