Nr. 3 - JUNI 2019

33 speedway / mb endte også med det højeste snit af os i den danske liga, så jeg må ydmygt pege på mig selv ))). MB: Hvordan så dine forbere- delser til 2019 sæsonen ud? MM: Min polske mekaniker Krzysztof er med på sjette år, og det giver en god stabilitet. Så har vi hyret en bed- re 2. mekaniker til ham, da Krzysztof også klarer mange af mine polske forretningsting pga. sproget. Ellers er cyklerne bygget op, ligesom jeg har fået ladet godt op med både sol, træning og afslapning en måned hos min bedste ven i Dubai. MB: I 2019 rykker du fra Gdansk til Ekstraligaen? MM: Ja, jeg kørte senest i Ekstraliga- en i 2016, men var nok ikke helt klar dengang. Jeg havde et par gode løb, men haltede lidt både fysisk og med grejet. Nu føler jeg, jeg er klar - og har også investeret det fornødne. Og så har Lublin som oprykkerklub taget godt imod mig. MB: Hvad er det bedste og vær- ste ved livet som prof? MM: Det bedste er, når det går godt. Når baglandet fungerer, du har ro i dig selv og du er på toppen. For så kører forretningen også, og du bliver tryg. Det værste er, når du ikke bliver betalt. Her er Danmark gudskelov ret velfungerende, men når man knokler med grejet, kører bil hele natten og scorer godt med point, for så ikke at få løn, så er det frustrerende. Næsten ligeså frustrerende, som når du er skadet. MB: Hvad er de tre vigtigste faktorer for succes som speed- waykører? MM: Dit bagland skal være i orden med sponsorer, mekanikere og et godt team. Så skal du være i god fysisk form, og der hjælper DMU og Team Danmarks tests til at vise, hvor vi er hver især. Endelig er der grejet. Det skal bare være i orden og man må investere det fornødne i det. MB: Hvad er din største svag- hed som speedwaykører? MM: Jeg har faktisk to. Den ene er mit temperament, hvor min stærke vindermentalitet ofte har fået mig til at ”overtænde.” Men i dag tøjler jeg det bedre med bl.a. musik, hvor jeg bruger en speciel playliste til at kom- me ind i ”boblen.” Desuden har jeg nok også villet for meget på én gang og fx villet overhale alle på første om- gang, hvis jeg missede starten. Men også der er jeg blevet mere cool. MB: Ved SGP-kvalen i Slange- rup i 2018 troede mange, du ville gå videre? MM: Det troede jeg også selv. Men jeg ramte bare ikke det rette mood, da vi kom i gang efter regnen og ud- sættelsen. Vi bøvlede også med både tænding og tændrør - men pilen peger alligevel kun på mig. Jeg lærte meget den dag, men fik det også rystet af mig igen og scorede godt allerede næste dag i Polen. MB: Hvordan var turen til Fuer- teventura med DMU? MM: God. Jeg blev positivt overra- sket over, hvor drænet jeg var både fysisk og mentalt, da vi kom hjem. MB: Hvorfor er det 11 år siden, Danmark senest vandt en individuel VM-titel? MM: Vi er bare ikke gode nok. Hvorfor, er et spørgsmål til en million kroner. I u/21 har vi indtil for tre år siden været godt med fremme, men har haft (for) mange uheld, stop og styrt. Så der skal ske noget nyt, hvis vi skal have en ny guldalder i dansk speedway. MIKKEL MICHELSEN Født: 19. august 1994 i Nykøbing Falster – 24 år Bosat: Rybnik, Polen Klubber: Slangerup, Lublin og Motala Livret: Indisk, som er den ultimative kontrast til min daglige diæt af grov pasta, gulerødder, kål, spinat og kylling Civilstand: Single (men som Mikkel Bech åben for muligheder) Bedste resultat: Nr. 4 ved EM 2018 Yndlingsbane: Pardubice, Tjekkiet Værste bane: Pila, Polen (selv når det går godt, dræner den mig) Hobby: Fitness, løb, golf, motocross og god tid med venner og familie. MB: Hvor er de unge i dag? MM: Der er et hul i fødekæden lige nu. Da vi begyndte i u/21 VM, var feltet meget hårdere med Bartosz Zmarzlik, Patryk Dudek, brødrene Pavlicki, Martin Vaculik og Darcy Ward. I dag er der ikke den slags kæmpetalenter med, og derfor er det afslørende, at danskerne ikke er længere med fremme. Personligt tror jeg simpelthen ikke, de vil det nok. MB: Hvor kom din vilje fra, siden du var med fremme så ung? MM: Min Far og min onkel, Niels Nielsen, har altid været gode til at motivere mig. Niels, der jo selv har kørt, gik desværre bort i 2012, men det store savn af ham har jeg fået vendt til noget positivt. Min store drøm er således at vinde VM og så på dagen dedikere sejren til Niels. MB: Det er en meget smuk drøm. Vi håber, den går i opfyl- delse. MM: Jeg lover i hvert fald at gøre alt, hvad jeg kan.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=